Erhverv

Derfor er det godt at have firma i Danmark

Det amerikanske erhvervsmedie Forbes har netop udråbt Danmark som det bedste land at drive virksomhed i.

Artiklens øverste billede
Danmark er verdens bedste land hvis man vil drive virksomhed - sådan lyder det fra det amerikanske erhvervsmedie Forbes.

På trods af et højt skatte- og afgiftsniveau er Danmark faktisk et meget godt sted at drive virksomhed. Danmark er nemlig blevet udråbt til det meste erhvervsvenlige land i verden af det amerikanske erhvervsmedie Forbes. Michael S. Dahl, der er professor i økonomi på Aalborg Universitet, er da heller ikke synderligt overrasket over undersøgelsens resultat.

”I løbet af de seneste år har jeg lagt mærke til, at Danmark klarer sig rigtig godt i flere og flere internationale undersøgelser. Erhvervsvenlighed har været højt på den politiske dagsorden de seneste 15-20 år, og det har gjort, at man i dag ret nemt kan starte en virksomhed med minimale omkostninger og simple procedurer. Undersøgelsen bekræfter os i, at det måske ikke står helt så slemt til, som vi nogle gange gør det til i den politiske debat,” siger han.

Forbes har set på, hvordan de 146 lande i undersøgelsen klarer sig på 11 forskellige parametre såsom skatteniveau, bureaukrati , korruption og teknologiniveau. Danmark klarer sig især godt på parametrene korruption og personlig frihed, hvor vi begge steder indtager en førsteplads.

Derudover fremhæver Forbes også den danske model som godt for virksomhederne. Her giver det sociale sikkerhedsnet virksomhederne mulighed for nemt at fyre medarbejdere, når de ikke længere har brug for dem.

”Den aktive arbejdsmarkedspolitik, som Danmark har været kendt for, er positiv set fra virksomhedernes synspunkt, fordi det giver en fleksibel arbejdskraft. Noget af det positive er, at de arbejdsløse har mulighed for at få efteruddannelse, så de kan kanaliseres over i andre brancher, hvor der er behov for dem,” siger Michael S. Dahl.

På området skatteniveau får Danmark en 12. plads, og den høje danske skat på arbejdskraft opvejes delvist af, at arbejdskraften generelt er produktiv set i en international sammenhæng. Ifølge Michael S. Dahl er et højt skatteniveau ikke kun en negativ ting for virksomhederne i Danmark.

”Flere undersøgelser viser, at når man tager højde for det samlede billede, så er skatteniveauet ikke så slemt, som politikerne nogle gange vil gøre det til. I Danmark skal virksomhederne ikke betale for arbejdsløshedsunderstøttelse og sundhedsforsikringer, som de skal i andre lande,” siger han.

Michael S. Dahl peger også på betydningen af, at uddannelsessystemet er gratis i Danmark. Et generelt højt uddannelsesniveau fremhæves da også af Forbes som positivt ved Danmark.

Hos Dansk Industri, DI, er man glade for, at Danmark på en række punkter klarer sig godt, men erhvervsorganisationen mener også, at der er nogle punkter, som undersøgelsen ikke fokuserer på, hvor Danmark ikke klarer sig så godt internationalt set.

”Selvfølgelig er der nogle ting, der fungerer godt, men det er stadig dyrt at være virksomhed i Danmark. Man skal også kigge på, hvad det koster at producere og hvor lang arbejdstiden er,” siger Allan Sørensen, der er chefkonsulent i DI.

Michael S. Dahl mener også, at selvom Danmark har får en førsteplads i undersøgelsen og generelt klarer sig godt i lignende internationale undersøgelser, betyder det langt fra, at politikerne bare kan læne sig tilbage. Et de parametre, hvor Danmark klarer sig mindre godt, er bureaukrati, hvor vi får en 23. plads.

”Danmark har stadig nogle helt centrale udfordringer som f.eks. den lave vækst. Der er også nogle udfordringer på arbejdsmarkedet f.eks. befolkningsfremskrivningen, som man skal tage hånd om,” siger Michael S. Dahl.

DI har også et forslag til, hvor politikerne skal have deres fokus fremover.

”Væksten i dansk økonomi og eksporten er ikke særlig høj. Vi er klart af den opfattelse, at man skal flytte penge fra det offentlige og over mod ting, der styrker produktiviteten og vækstpotentialet i dansk økonomi. Det kan f.eks. være investeringer i forskning, uddannelse og infrastruktur,” siger Allan Sørensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.