Erhverv

Lave ambitioner står i vejen for flere kvindelige ledere

Virksomhederne vil gerne have kvindelige ledere, men kvinder mangler mod, viljestyrke og ambitionerne til at bestride topposterne, viser en ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Kun 5 af de 95 direktionsmedlemmer i Danmarks 25 største virksomheder er f.eks. kvinder.

Der er langt færre kvindelige ledere i de danske virksomheder, end der er mandlige. Især på direktionsniveau er der langt mellem de kvindelige medlemmer. Kun 5 af de 95 direktionsmedlemmer i Danmarks 25 største virksomheder er f.eks. kvinder.

Men hvad er årsagen egentlig til, at mændene i så stor grad fylder på chefgangene? Virksomheden People Test Systems, PTS, der laver personlighedstest i forbindelse rekruttering, har lavet en analyse af, hvilke forskelle der er på mandlige og kvindelige ledere.

Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder på toplederniveau faktisk ligner hinanden ret meget. Kvindelige topledere har lige så stor gennemslagskraft som mændene, og de er lige hurtige til at tage beslutninger. Men mændene er mere risikovillige og tager flere chancer end deres kvindelige lederkollegaer.

»Det kræver en god portion mod og robusthed at træffe de beslutninger, som topledere tager. De skal træffe nogle beslutninger, hvor der er nogle gang er større ting på spil – f.eks. om en given strategi for virksomheden er den rigtige. Beslutningerne er selvfølgelig baseret på analyser, undersøgelser ol., men fremtiden er der ingen garanti for. Så det kræver mod at træffe denne type beslutninger,« siger Torben Tolstøj, der er direktør for PTS og til dagligt arbejder med udvælgelse af topledere.

Han mener dog, at den virkelige forskel på mænd og kvinder kommer, når man kigger på cheferne på mellemlederniveau. For mens der ikke er de store forskelle på resultaterne i personlighedstestene mellem kønnene på toplederniveau, ser det anderledes ud for mellemlederne. Her er der især forskel på, hvad der motiverer henholdsvis de kvindelig og de mandlige mellemledere.

»Kvinderne er mere lyttende og udviklingsmotiverede. Det er det, der driver dem, mens mændene er mere karriereorienterede og ambitiøse,« siger Torben Tolstøj.

Og netop et højt ambitionsniveau er ifølge headhunter Finn Krogh Rants afgørende for at komme helt til tops i erhvervslivet.

»Du skal være villig til at yde noget ekstra hele tiden og gå den ekstra mil, der kræves. Man laver karriere før halv ni og efter halv fem. Det er umuligt at nå hele vejen til toppen, hvis du kun arbejder en normal arbejdstid, det har jeg i hvert fald ikke set,« siger Finn Krogh Rants, der er managing partner hos virksomheden Boyden, som arbejder globalt med rekruttering til ledelser og bestyrelser. 

Han nikker også genkendende til resultatet i undersøgelsen om, at kvinder – i alt for en periode -  er mindre ambitiøse end mændene.

»Vi ser, at kvinder når deres toppost på et lidt senere tidspunkt i livet end mændene. Kvinders karriere går ofte i stå i de 5-6 år, hvor de har nogle børn, der skal tages hånd om. Det betyder, at de sætter karrieren på standby, og derfor topper kvinder senere end mænd,« siger han og fortsætter:

»Hvis man vil karriere, og man vil yde det ekstra, så tror jeg ikke på, at der er forskel på mænd og kvinder, så kan alle nå lige langt. Det har ikke noget at gøre med, at kvinderne ikke kan gøre karriere, men nogle prioriterer – eller føler sig tvunget til at prioritere – familien højere end karrieren i en årrække.«

Finn Krogh Rants fortæller samtidig, at han oplever, at virksomhederne i høj grad efterspørger kvinderne.

»Vi gør altid rigtig meget for at finde kvinder til alle poster. Selvom de kan være svære at finde både på bestyrelses- og toplederniveau, så står det altid højt på ønskesedlen hos virksomhederne. Vi bliver altid bedt om at have kvinder blandt kandidaterne, når vi præsenterer topfeltet,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.