Finanssektoren har skabt sig en fed forretning
Realkreditinstitutter og pensionskasser er blandt de brancher herhjemme, som i gennemsnit laver de største overskud. Se listen her.
Det er en naturlov, som ikke kan bøjes: Nogle brancher er bedre til at tjene penge end andre og formår i større grad at skabe overskud.
Spørgsmålet er så bare, hvilke brancher der er bedst?
Svaret skal bl.a. findes i realkreditsektoren, viser en analyse, som NN Markedsdata har lavet for Finans Live.
De syv realkreditinstitutter herhjemme har et gennemsnitligt overskud på knap én milliard kroner og en overskudsgrad på 11. Overskudsgraden angiver, hvor meget af en virksomheds omsætning, der reelt bliver til overskud.
Generelt klarer den finansielle sektor sig godt og indtager således fire pladser på top 10-listen over de brancher, der i gennemsnit laver de største overskud.
Det er ikke uventet, mener direktør i NN Markedsdata, Ivan Jæger Christiansen.
»Finanskrisen fjernede et par spillere, men de, der står tilbage, tjener mange penge og laver gode resultater,« siger han.
Analysen fra NN Markedsdata er baseret på samtlige 730 brancher (fratrukket holdingselskaber) herhjemme og tager udgangspunkt i det senest aflagte regnskab blandt alle regnskabspligtige virksomheder i Danmark.
1. Drift af betalingsveje,- broer- og tunneller
- Antal virksomheder: 5
- Totalt overskud: 5.052.403.000
- Gennemsnitligt overskud: 1.010.480.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 44
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der driver betalingsveje,- broer- og tunneller.
2. Realkreditinstitutter
- Antal virksomheder: 7
- Totalt overskud: 6.432.400.000
- Gennemsnitligt overskud: 918.914.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 11
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter realkreditinstitutter såsom Realkredit Danmark, Nykredit og BRFKredit.
3. S-togstrafik, metro og andre nærbaner
- Antal virksomheder: 3
- Totalt overskud: 1.844.387.000
- Gennemsnitligt overskud: 614.795.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: -1
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der driver S-tog, metro,- lokal- og nærbaner.
4. Indvinding af råolie
- Antal virksomheder: 18
- Totalt overskud: 8.148.885.000
- Gennemsnitligt overskud: 452.715
- Gennemsnitlig overskudsgrad: -4
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der arbejder med indvinding af råolie, processerne ved indvinding af råolie samt produktion af råolie fra bituminøst skifer og sand samt indvinding af bituminøst eller olieholdigt skifer og tjæresand.
5. Fremstilling af farmaceutiske præparater
- Antal virksomheder: 76
- Totalt overskud: 28.382.278.000
- Gennemsnitligt overskud: 373.451.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 23
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der fremstiller lægemidler, vacciner, diagnosticeringspræparater, medicinalvarer etc.
6. Pensionskasser
- Antal virksomheder: 20
- Totalt overskud: 5.112.372.000
- Gennemsnitligt overskud: 255.618.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: -58
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, som har til formål at udbetale pensionsydelser til medlemmerne af pensionskassen.
7. Andre kreditinstitutter
- Antal virksomheder: 2
- Totalt overskud: 477.099.000
- Gennemsnitligt overskud: 238.549.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 26
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Selskaberne er ikke klassificeret som pengeinstitutter eller realkreditinstitutter.
8. Genforsikring
- Antal virksomheder: 5
- Totalt overskud: 1.065.506.000
- Gennemsnitligt overskud: 213.101.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 17
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der gør sig inden for overtagelse af al eller en del af risikoen forbundet med eksisterende forsikringspolicer, som oprindeligt er tegnet af livsforsikringsselskaber og andre forsikringsselskaber.
9. Fremstilling af andre organiske basiskemikalier
- Antal virksomheder: 11
- Totalt overskud: 2.217.883.000
- Gennemsnitligt overskud: 201.625.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 8
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter selskaber, der fremstiller cykliske og acykliske alkoholer, syntetisk glycerol, syntetiske aromatiske produkter, aminer etc. eller gærer sukkerrør, majs eller lignende.
10. Anden pengeinstitutvirksomhed
- Antal virksomheder: 79
- Totalt overskud: 13.467.970.000
- Gennemsnitligt overskud: 170.480.000
- Gennemsnitlig overskudsgrad: 0
- Beskrivelse af branchen: Branchen omfatter pengeinstitutter, der modtager indlån og yder kredit eller udlån af kapital. Ydelsen af kredit kan f.eks. være lån, realkredit eller kreditkort.