Erhverv

Medie: OW Bunker var truet af fallit allerede i oktober

På et møde den 16. oktober var OW Bunker-ledelsen samlet til krisemøde og flere indkøb var stoppet.

Artiklens øverste billede
Interne referater fra en række højdramatiske krisemøder i det nordjyske selskab den 16. oktober indikerer, at situationen var så livstruende, at det burde have været meldt ud via fondsbørsen.

Det nu kollapsede olieselskab, OW Bunker, befandt sig allerede i midten af oktober på fallittens rand - det var flere uger før konkursen den 7. november.

Situationen var så livstruende, at det burde have været meldt ud via fondsbørsen.

Det vurderer eksperter, som DR Nyheder har haft til at kigge på interne referater fra en række højdramatiske krisemøder i det nordjyske selskab den 16. oktober.

"Likviditetsmanglen end of day forventes på nuværende tidspunkt at være på ca. USD 50 mio." står der blandt andet i referaterne, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Men aktionærerne fik intet at vide om, at kassen var tom. Tværtimod fortsatte salget af aktier i OW Bunker til høje kurser.

- Hvis de her oplysninger er korrekte, er der meget, der tyder på, at man burde have afgivet en fondsbørsmeddelelse, siger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret på CBS til DR Nyheder.

OW Bunkers bestyrelsesformand, Niels Henrik Jensen, næstformanden, Søren Johansen fra kapitalfonden Altor, var vidende om den alvorlige situation midt i oktober, 23 dage før konkursen.

Det fremgår af referaterne, at man på mødet den 16. oktober diskuterer, hvorvidt man bør informere børsen om den alvorlige situation, men ender med at konkludere, at man ikke har "fuldt overblik" endnu.

Ifølge DR Nyheder var hele selskabets topledelse den 16. oktober trommet sammen i Aalborg, hvor de kæmper for at skaffe penge til at køre selskabet videre.

"Alle fysiske operationer fik i går besked på at stoppe med at købe ind, dog er 30 dage ok (hvilket betyder, at Singapore kan købe ind). Derudover sælger vi ud af alt, hvad vi har af lagre. Cargo har solgt ud og der kom ca. USD 20 mio. ind i går på den baggrund" står der i de referater fra de hektiske møder den 16. oktober, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Her fremgår det også, at ledelsen ifølge DR Nyheder anser det for usandsynligt, at bankerne vil låne dem flere penge.

Den 23. oktober, en uge efter det dramatiske krisemøde, udsender OW Bunker sit kvartalsregnskab for tredje kvartal, uden at oplyse om selskabets kritiske tilstand.

Hverken OW Bunkers tidligere bestyrelsesformand, Niels Henrik Jensen, den tidligere administrerende direktør Jim Pedersen eller den tidligere hovedaktionær, kapitalfonden Altor, har ønsket at svare på spørgsmål fra DR Nyheder angående det dramatiske krisemøde den 16. oktober.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.