Erhverv

Her er nogle bud på fremtidens betalingsmetoder

Betalingskort er stadig den mest dominerende betalingsform, når der handles over nettet. Men andre betalingsformer begynder at vinde indpas og vil fortsat opleve fremgang, vurderer eksperter.

Artiklens øverste billede
Dankortet er stadig den mest brugte betalingsform på nettet, men andre betalingsmetoder vinder frem. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto

Når danskerne handler over nettet, trækker de fleste stadig kortet op af pungen. Undersøgelsen ”Dansk e-handelsanalyse” fra FDIH i 1. halvår af 2014 viser nemlig, at 8 ud af 10 køb over nettet betales med betalingskort.

Vi begynder at se et opbrud på betalingssiden, hvor andre betalingsformer begynder at vinde frem.

Henrik Theil, kommunikationschef FDIH

Kommunikationschefen hos FDIH, Henrik Theil, bekræfter, at danskerne traditionelt har været glade for betalingskortet, men at andre betalingsmetoder stadigt bliver mere populære.

»Vi begynder at se et opbrud på betalingssiden, hvor andre betalingsformer begynder at vinde frem,« siger Henrik Theil.

Ifølge Henrik Theil leder netbutikker altid efter billigere betalingsløsninger for at reducere omkostningerne, og for betalingskortene er der bl.a. de høje abonnementspriser.

»Mange netbutikker ønsker at minimere deres faste omkostninger, så de søger enkle betalingsløsninger, der er nemme at gennemføre teknisk og uden en høj løbende abonnementsudgift, f.eks. i form af apps til mobil,« fortæller Henrik Theil.

Ifølge Henrik Theil bruger nogle kunder den forbrugerbeskyttelse til misbrug, hvor folk uretmæssigt beder om tilbageførsel af deres betaling for et køb betalt med kort, efter de har modtaget varen. Antallet af sager er stigende.

»For de virksomheder, der oplever det, er det et alvorligt problem, og det kan anspore til at søge alternative betalingsløsninger,« siger Henrik Theil.

Netbank oplever med syv pct. i undersøgelsen en kraftig stigning i forhold til 2013, men det skyldes ifølge Henrik Theil især, at mange ikke er bevidste om, hvorvidt betalingen foregår over betalingskort eller netbank.

»Mange af de ting, der er tilbagevendende mindre betalinger, som f.eks. abonnement på musik og filmtjenester er i dag koblet op, så de bliver trukket automatisk. Du er måske tilmeldt betalingsmuligheden via din netbank, og ser det derfor ikke som en kortbetaling. Men trækket sker oftest på dit betalingskort, som vi også kender det fra Rejsekortet. Det forklarer, hvorfor vi ser en pludselig vækst i antallet af netbankbetalinger i analysen,« siger Henrik Theil.

Ifølge analysen er amerikanske PayPal, hvor du betaler og identificerer dig med e-mailadresse og password, blevet mere populært blandt danskerne og står nu for fem pct. af betalingerne over internettet.

»PayPal er et betalingssystem, som giver sikkerhed for, at pengene er der, og at de går det rigtige sted hen. Det har haft en lidt langsom start i Danmark, men er nu på vej frem,« siger Henrik Theil.

Særligt mobiltelefonen er en af de betalingsformer, der spås en stor fremtid.

Henrik Theil mener, at en del af forklaringen på, at tjenester som MobilePay, Swipp og Paii vinder frem, er, at det er billigere at oprette sig og komme i gang for de små virksomheder og samtidig nemmere for brugeren.

Det betyder derudover også meget for kunden, at der eksisterer en grundlæggende tillid til udbyderen af betalingsformen, f.eks. at Danske Bank står bag MobilePay.

»Mange mennesker har tillid til banken, og derfor har de også tillid til mobile tjenester, som udbydes via banker eller teleselskaber,« siger Henrik Theil, hvilket bakkes op af professor i internetteknologi ved CBS Jan Damsgaard:

»Markedet har teknologisk været parat i mange år, men der er først kommet gang i den med MobilePay.«

Facebook er i gang med at udvikle et betalingssystem, og Facebook er oplagt til betaling, da det er nemt at autentificere, hvem man er

Jan Damsgaard, CBS

Jan Damsgaard mener især, at grunden til mobilens succes som betalingsform skyldes, at det er hurtigere og nemmere end at bruge betalingskortet, der sammenlignet med f.eks. MobilePay kan være en omstændelig affære.

»De kommer med noget, der er smart og hurtigt,« siger Jan Damsgaard om de mobile betalingsformer.

»Folk gider ikke indtaste kortnummer, udløbsdata og sikkerhedskode. Samtidig har en undersøgelse også vist, at gennemsnitsafstanden mellem dig og din pung er længere end afstanden mellem dig og din mobil. Derfor er det nærliggende at flytte handlen derover, og det kommer til at blive meget udbredt inden for kort tid,« siger Jan Damsgaard.

Af de forskellige mobilbetalingsløsninger, der findes i Danmark, tror Jan Damsgaard, at Danske Banks app MobilePay vil få størst succes blandt virksomheder.

»MobilePay er det mest oplagte, fordi de har haft stort succes inden for person til person-markedet. Efter de har fået så mange brugere på kundesiden, har de vendt sig mod detail.«

Jan Damsgaard er ikke i tvivl om, at en af fremtidens store betalingsformer bliver via mobiltelefonen.

»Det kommer ikke til at ske fra en dag til den anden, men langsomt og sikkert bliver de andre måder udfaset,« mener Jan Damsgaard.

Da Apple fornyligt lancerede iPhone 6 og iPhone 6 Plus, var en af de nye egenskaber betalingsmuligheden Apple Pay, hvilket ifølge Jan Damsgaard kun bekræfter mobiltelefonens fremtid som betalingsform.

Jan Damsgaard og Henrik Theil er enige om, at sikkerhed i handel på nettet også vil få et langt større fokus i fremtiden.

I 2017 skal NemID afløses af en ny løsning. Selv om der er en del år til, at det bliver en realitet, har FDIH allerede givet udtryk for ønsker i forhold til det nye NemID, der går i retning af, at det skal kunne bruges til identifikation, når man handler over nettet.

Jan Damsgaard vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før Facebook også melder sig på markedet.

»Facebook er i gang med at udvikle et betalingssystem, og Facebook er oplagt til betaling, da det er nemt at autentificere, hvem man er. Det er svært at narre sig til en identitet på Facebook,« siger Jan Damsgaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.