Erhverv

Virksomheder og hjælpeorganisationer omfavner hinanden

Erhvervslivet og frivillige organisationer samarbejder som aldrig tidligere. Virksomhederne låner troværdighed og sympati. Organisationerne får penge og synlighed.

Artiklens øverste billede
Tendensen til at erhvervsliv og frivillige organisationer arbejder sammen vil stige i fremtiden, mener Deloitte.

Bilka samler ind til skoler i Malawi, Topdanmark støtter Læger uden Grænser og Søstrene Grene samarbejder med Røde Kors.

Erhvervslivet og hjælpeorganisationerne samarbejder som aldrig tidligere, og der er kæmpestore beløb på spil. Tidligere var der stor mistro mellem parterne. Nu omfavner de hinanden og kan næsten ikke få nok.

»Omfanget er vokset markant gennem de seneste år. Vi anslår, at værdien af projekter og partnerskaber mellem erhvervsliv og frivillige organisationer nærmer sig et milliardbeløb, når man indregner de betydelige ressourcer, begge parter skyder ind i arbejdet,« siger Anne Mette Christiansen, partner i den internationale konsulentvirksomhed Deloitte.

Fra begge sider er vurderingen, at fænomenet vil brede sig yderligere, for de gamle modsætninger kan ikke undvære hinanden.

Virksomhederne viser samfundsansvar og får del i den sympati og troværdighed, der omgiver organisationer som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og mange flere.

Organisationerne bliver til gengæld mere synlige i offentligheden og får flere penge til deres velgørende arbejde.

Vi får mange henvendelser fra firmaer, men vi har ikke ressourcer til at følge op på dem alle.

Niels Tofte, generalsekretær i Care Danmark.

Det er ikke mindst erhvervslivet, som gerne vil forloves med de frivillige organisationer. Både myndigheder og forbrugere forventer i stigende grad, at virksomhederne viser ansvarlighed over for omverdenen. Derfor får organisationerne mange henvendelser, og nogle flere end de kan overkomme at forholde sig til.

»Vi får mange henvendelser fra firmaer, men vi har ikke ressourcer til at følge op på dem alle,« siger Niels Tofte, generalsekretær i Care Danmark, som arbejder for at skabe udvikling for verdens fattigste.

Peter Thagesen, underdirektør i erhvervsorganisationen DI, vurderer, at man i fremtiden vil se endnu mere samarbejde mellem to verdener, som tidligere stod langt fra hinanden.

»Før var det et tabu, at erhvervslivet og organisationer kunne arbejde sammen om udvikling i den 3. verden. Men der er store fordele for alle parter ved at koble de to områder sammen, ikke mindst for udviklingslandene,« siger Peter Thagesen.

Det giver en goodwill og en troværdighed, som virksomheden ikke kan købe sig til på en anden måde.

Henrik Byager, kommunikationsrådgiver.

Kommunikationsrådgiver Henrik Byager er ikke i tvivl om, at det oftest er en god forretning for et firma at samarbejde med en frivillig organisation.

»Det giver en goodwill og en troværdighed, som virksomheden ikke kan købe sig til på en anden måde. Det er penge værd, og det kan fremme salget, når et produkt eller et selskab adskiller sig positivt fra konkurrenterne,« siger Henrik Byager.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.