Erhverv

Ældre-mekka er USA's hurtigst voksende by

Glem alt om San Francisco eller New York. USA's hurtigst voksende by er sprængfyldt med pensionister, golfbaner og har et sort marked for Viagra.

Artiklens øverste billede
Pensionistparadiset The Villages er USA's hurtigst voksende by.

Det går hastigt frem for byområdet The Villages i Florida, der for andet år i træk er USA's hurtigst voksende by.

Fremgangen er ikke baseret på et olieboom eller et kæmpe udbud af nye jobs eller oliepenge men på det ældreboom, der skyller ind over USA.

The Villages er et gigantisk samfund for seniorer, der flytter mod Floridas sol og et sted, hvor der bliver spillet golf, datet og danset.

Og man skal ikke bekymre sig om kriminalitet.

Sidste år steg antallet af indbyggere i The Villages ifølge Bloomberg News med 5,4 pct. til 114.350, en markant større vækst end byer som New York eller Houston, Texas, der ellers har oplevet et olieboom.

The Villages blev startet i 1986 som et dedikeret område for ældre, og har siden da tiltrukket sig flere og flere af slagsen. Det er et privat område på 15 kvadratkilometer, hvor man simpelthen ikke må købe et hus, hvis man er under 55.

Til gengæld er området kendt som ”Disneyland for voksne” – læs ældre. Området er strøet til med 42 golfbaner, tre offentlige pladser med daglig fællesdans og koncerter, biografer, restauranter og ældreuniversitetet ”Lifelong Learning College”.

Artiklen fortsætter efter billedet:

Der er flere golfbiler i The Villages end der er taxaer i New York

Området er underlagt strikse regler, der skal få stedet til at forblive et pensionistparadis. Ud over aldersbegrænsningen for tilflyttere er der regler om alt fra, hvor lang tid børn må være på besøg, til hvor mange akvariefisk, en beboer må have.

Ifølge Blooomberg er der flere golfbiler i The Villages, end der er taxaer i New York og flere dødsfald fra ulykker med golfbiler end fra kriminalitet.

Derfor har The Villages tiltrukket flere og flere ældre, hvilket da også er en aldersgruppe i markant vækst i USA.

Ifølge US Census Bureau forventes 21 pct. af USA’s befolkning at være over 65 i 2030 en stigning i antal på 61 pct. til 74 mio. i forhold til 2014. I 2040 vil der være flere over 65 end unge under 18 i USA, ifølge bureauet.

Det er dog ikke nødvendigvis kun golfen, der tiltrækker de ældre til The Villages. Ifølge en artikel i New York Post har The Villages en ualmindeligt aktiv datingscene og forholdet mand til kvinde er på 10-1. Måske er det også derfor, at The Villages ifølge artiklen har et større sort marked for potenspillen Viagra.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.