Hvert år forsvinder 200 ledere – hvad skal lokke nye til?

Faktisk var den gal allerede for fem år siden. Skolelederforeningen advarede mod udsigt til massiv mangel på ledere på landets skoler.

Siden kom flere tilbagetrækningsreformer, som har holdt skolelederne på skolerne, men nu er den – som man siger – gal igen.

4 af 10 af skolernes ledere er ældre end 56 år, og hver femte er ældre end 60 år, og mange af dem vil de kommende år gå på pension eller efterløn i et omfang, der svarer til, at en leder forlader en folkeskole på hver eneste skoledag i løbet af skoleåret. 200 vil forsvinde hvert år, lyder det fra Skolelederforeningen, og det bekymrer, da det allerede nu er svært at tiltrække nok kvalificerede ansøgere til ledige skolelederstillinger.

»Vi er bekymrede, når der er få ansøgere til stillinger, og når man må slå stillingerne op flere gange, mens man har en konstitueret ledelse,« siger Claus Hjortdal, der er formand for foreningen af skoleledere.

Han har ikke tal på, hvor mange ledige stillinger, der ikke kan besættes, men han forklarer, at billedet er broget, da der nogle steder i landet, hvor der er lukket folkeskoler, er et overskud af skoleledere, mens det andre steder i landet er svært at finde kvalificerede ansøgere.

»En god leder gør en afgørende forskel. God ledelse har stor indflydelse på skolens resultater, omdømme, arbejdsmiljø og meget andet. Så det er rigtig vigtigt, at man får stillingerne besat med kvalificerede ledere,« siger Hjortdal, der forklarer, at det typiske billede ikke er, at mange skoleledere selv siger op, men at der er få ansøgere til ledige stillinger, når en leder går på pension.

Han vurderer, at det større ansvar, der er fulgt med skolereformen, kun er en mindre del af forklaringen på situationen.

En stor mundfuld

»De seneste år er det blevet en større og mere kompliceret opgave at være leder for en skole. Mange skoler har jo i dag op til 1.000 elever på flere forskellige matrikler. Det er en stor opgave at tage på sig for en lærer at lede en skole med 200 ansatte og et driftsbudget på 100 mio. kr. Men det er synd, at lærerne tænker sådan, for jobbet som skoleleder giver så meget mening. Det er et lederjob, hvor man for alvor støtter, hjælper og udvikler andre mennesker.«

Langt de fleste skoleledere er lærere. For lærernes formand, Anders Bondo Christensen, er det ikke overraskende, at få lærere for tiden har lyst til at blive ledere. Han taler om, at skoleledere »sidder med aben« i en skolereform, hvor rammerne ifølge Bondo Christensen ikke er til at lave god skole.

Derfor ser han løsningen på udsigten til mangel på skoleledere i at ændre rammerne for skolereformen.

»Det er skolelederne, der sidder med ansvaret, når der ikke er ressourcer til f.eks. at lave gode lektiecafeer. Skoleledere er sat på en uriaspost for tiden, og man kan altså ikke tale stillingen som skoleleder op – på samme måde som politikerne vil tale skolereformen op. Man bliver nødt til at give nogle bedre rammer for skolen og for skolelederne,« mener han.

Den beskedne interesse for at lede en skole frem for at undervise er ikke ny. På professionshøjskolen Metropol oprettede man for nogle år siden en særlig skolelederlinje på læreruddannelsen. Den blev nedlagt med en strukturændring på læreruddannelserne, men allerede inden da overvejede man at lukke linjen, da der kun var ganske få lærerstuderende, der valgte den vej.

KL efterlyser talentpleje

I 2010 lavede Skolelederforeningen en kampagne sammen med kommunernes forening, KL, for at få flere ansøgere til stillingerne. KL vil gerne drøfte muligheden for en ny kampagne, siger, borgmester Michael Ziegler (K), formand for kommuneforenings KL’s løn- og personaleudvalg og kommunal chefforhandler af aftaler med lærerne.

»Jeg hører da også fra nogle skoler, at ansøgerbunken er blevet lavere. Det er i sig selv ikke så underligt, fordi skolen lever i en forandringens tid med skolereformen, og så er der måske nogle potentielle ledere, som vælger at se det lidt an, før de melder sig i ansøgerfeltet,« siger Ziegler.

Han understreger, at jobbet som skoleleder er af afgørende betydning både for den enkelte skoles hverdag og – på den lidt længere bane – for, hvordan skolereformen realiseres.

»Skolelederen har i endnu højere grad end tidligere fået en nøglerolle. En god skoleleder gør ofte hele forskellen for, om en skole lykkes eller ej. Dårlig trivsel, højt sygefravær og utilfredse forældre kan vendes med den rigtige skoleleder – det er som nat og dag,« siger Michael Ziegler.

Han taler om, at underskuddet af skoleledere måske også handler om talentpleje.

»Nogle kommuner arbejder strategisk med at finde mulige lederemner i skolesystemet, og det kan være en vej frem at pleje disse talenter. Hvis man går med en lille leder i maven, kan det være et vigtigt skub i den rigtige retning, hvis omgivelserne kan se mulighederne,« siger han.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningsleder på professionshøjskolen VIA, understreger, at skoleledere har en vigtig rolle, efter at skolereformen er indført. Han mener ikke, at manglen på skoleledere behøver at være vare ved.

»Der har været kaotiske forhold på mange skoler det seneste år, siden reformen trådte i kraft, så man skal virkelig være en person, der trives i modvind, hvis man som lærer ønsker at blive skoleleder lige nu. Men min vurdering er, at ansøgerfelterne igen vil vokse, når der kommer mere ro på i skolen,« siger forskningschefen.

Han mener samtidig, at der mangler en lederuddannelse for skoleledere på professionshøjskolerne, hvor han selv sidder.

Burde være attraktivt job

Rene G. Nielsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, peger modsat på, at skoleledere i dag også kan komme til at tage både en diplomuddannelse og en masteruddannelse i ledelse.

Han ser ikke én forklaring på, at udfordringen med at finde nok kvalificerede ansøgere til stillinger som skoleleder er tiltagende.

Skolechefernes formand henviser til, at det generelt er svært at rekruttere til kommunale lederstillinger i disse år, og at der også er forklaringer uden for skolen.

»Vi skal fortælle historien til lærere om, at de i jobbet som skoleleder både er med til at udvikle skolen og udvikle andre læreres undervisning. Lærere er generelt optaget af fagligheden i deres fag, og den faglighed kommer de i høj grad til at arbejde med som skoleleder,« siger han.