• Opdateret 03/05/2018 kl. 03:01
Erhverv

Problemer i Skats udbyttekontrol har været kendt i 15 år

Allerede i 2000 blev der første gang påpeget problemer i Skats udbyttekontrol.

Artiklens øverste billede
Allerede i 2000 blev det første gang påpeget, at der kunne være problemer med håndteringen af udbytteskat i Skat.

Problemerne i Skats håndtering af udbytteskat har været kendt i væsentligt længere tid, end det hidtil har været fremme.

Det afslører en rapport fra Intern Revision fra 2010, som Finans er i besiddelse af.

Rapporten blev bestilt af Skatteministeriets daværende departementschef Peter Loft i 2009, fordi det »ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.«

Som bekendt er det netop svindel med refusioner af kildeskat på udbytter fra danske, børsnoterede selskaber, som formodede kriminelle har udnyttet til at dræne statskassen for 6,2 mia. kr.

Rapporten oplister en række tidligere undersøgelser, der påpegede problemer på området:

  • en undersøgelse fra 2000, der påpegede manglende dokumentation i 63 procent af refusionssagerne i en særlig ordning med værdipapircentralen, VP Securities,
  • et internt notat fra 2005 fra Skats udbytteadministration til Skats direktion med angivelse af en række problemer, og
  • en undersøgelse udarbejdet af Intern Revision i 2005, der kritiserede, at det var muligt at få refunderet udbytteskat, selv om der slet ikke var blevet indbetalt udbytteskat

»Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de (...) undersøgelser«, konstaterede Intern Revision i 2010-rapporten.

Godt nok havde Skat nedsat en arbejdsgruppe på baggrund af de problemer, der blev påpeget fra udbytteadministrationen i 2005. Men Skat oplyste selv til Intern Revision, at:

»(...) manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at der på angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.«

»Det tyder på, at man ikke har taget området alvorligt nok og ikke har gjort det nødvendige. Man kan undre sig stærkt over, at man ikke har fulgt op på sin egen interne revision. Det rejser spørgsmålet, om der ikke skal være en større ekstern revision af Skat, for det er ikke betryggende for borgerne,« siger professor på Roskilde Universitet Bent Greve, der bl.a. forsker i samfundsøkonomi og politik.

Det rejser spørgsmålet, om der ikke skal være en større ekstern revision af Skat, for det er ikke betryggende for borgerne.

Professor på Roskilde Universitet Bent Greve

Skatteadvokat Torben Bagge er enig:

»Det gør desværre kun skandalen endnu større, at man har siddet stille i så ufatteligt mange år.«

Departementschef i Skatteministeriet fra 1993-2012 Peter Loft siger, at han ikke husker meget om sagen.

»Jeg vil meget nødig give karakterer for, hvad jeg, mine medarbejdere eller min efterfølger har gjort, men det tyder på, at det var et område, hvor vi var opmærksomme på, at der var et vist behov for stramninger.«

Skat vil ikke kommentere de nye oplysninger:

»Intern Revision har iværksat en undersøgelse af Skats procedurer for administration og kontrol af refusion af udbytteskat, herunder om disse tilgodeser Intern Revisions tidligere afgivne anbefalinger. Dette arbejde afsluttes inden for fire uger. Skat imødeser Intern Revisions undersøgelse og ønsker ikke at bidrage med yderligere detaljer omkring arbejdet med refusionsudbetalinger af udbytteskatter, før undersøgelsen er færdig.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.