Nye katastrofetal: Landmændenes økonomi dramatisk forværret

Økonomien er dramatisk forværret på de danske landbrugsbedrifter i løbet af sommeren.

Allerede i forårsmånederne stod det klart, at både mælke- og svineproducenterne ville komme ud af året med røde tal på bundlinjen.

I løbet af sommermånederne er situationen imidlertid forværret ydeligere. Landbrugets egne økonomer på Seges (tidligere Videncentret for Landbrug) har netop offentliggjort en prognose, som viser, at mælke- og svineproducenternes underskud i gennemsnit bliver næsten dobbelt så store som hidtil antaget.

Den gennemsnitlige svineproducent ventes nu at komme ud af 2015 med et underskud på 327.000 kr., mens mælkeproducenterne i gennemsnit får underskud på 118.000 kr.

Den aktuelle forværring af økonomien efterlader mange svineproducenter i en desperat situation. I årene 2003 - 2015 har landmændenes gennemsnitsresultat pr. produceret slagtesvin været minus 53 kr. Kun et enkelt år - 2006 - har der været overskud, og branchen har i perioden akkumuleret et samlet underskud på 14 mia. kr. På de fleste bedrifter er egenkapitalen tyndslidt eller direkte negativ, og de nye tal viser, at der bliver behov for at låne endnu flere penge.

»En del svineproducenter er nået til et punkt, hvor man må sige, at det simpelthen ikke giver mening at fortsætte længere. De sidder på bunden af et økonomisk hul, som bare bliver dybere og dybere. Situationen er så håbløs og fremtidsudsigterne så dystre, at de mennesker bør forholde sig aktivt til, hvordan de kan komme ud af erhvervet og videre med deres liv,« mener Henrik Mortensen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Også mælkeproducenternes økonomi er i en yderst kritisk forfatning. Også i denne sektor er egenkapitalerne stort set slidt op, og en betydelig del af især de store bedrifter er teknisk insolvente.

»Mange sidder efterhånden bare og venter på, at bankrådgiveren ringer og siger, det er slut. Situationen ude på gårdene er fuldstændig katastrofal. På en del af bedrifterne er det på høje tid, at landmanden selv tager telefonen og beder banken om en fuldstændig klar plan for, hvad det her skal ende med. Der er ingen tvivl om, at svaret i en del tilfælde vil være, at landmanden skal forlade erhvervet, men så er det bedre at få afklaret situationen og komme videre,« mener Kjartan Poulsen formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Han vurderer, at bankerne hidtil har tøvet med at træffe beslutningen om at sende flere landmænd ud af erhvervet, fordi det er vanskeligt at sælge gårdene.

»Markedet for landbrugsejendomme er meget svagt. Man frygter for nye dramatiske prisfald, hvis man sætter flere ejendomme til salg,« vurderer Kjartan Poulsen.

Både han og Henrik Mortensen anbefaler, at politikerne indfører en ophugningsordning, som kan finansiere nedlukningen af de kriseramte landbrugsbedrifter. Håbet er, at det vil få produktionen af grise og mælk til at falde, hvilket kan skabe grundlag for stigende priser.