• Opdateret 12/11/2015 kl. 15:46
Erhverv

Æggebakke-gigant vokser i Sydamerika - og presses i Europa

Børsnoterede Brdr. Hartmann, der har Hummel-ejer Christian Stadil som hovedaktionær, bygger to nye fabrikker i Sydamerika.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Ulrik Kolding Hartvig vil både ekspandre og effektivisere i Brødrene Hartmann A/S, der er verdens største producent af æggebakker.

Den danske storproducent af æggebakker Brødrene Hartmann A/S buldrer frem i Sydamerika. Samtidig er den børsnoterede koncern fortsat under pres i Europa, hvor priskonkurrencen er så hård, at det danske selskab siger fra.

Det fremgår af regnskabet for 3. kvartal af 2015, som Brdr. Hartmann har offentliggjort torsdag eftermiddag.

Koncernen omfatter 10 fabrikker rundt om i verden, som alle især har specialiseret sig i at lave æggebakker og frugtemballage i støbepap. De afsættes til producenter og distributører samt detailkæder. Her i landet er der produktion i Tønder.

Selskabet voksede tidligere i år gennem køb af det sydamerikanske selskab Sanovo Greenpack, der har forøget koncernens omsætning med ca. 25 pct. Virksomheden blev overtaget for 300 mio. kr. fra den danske Thornico-koncern, som også er hovedaktionær i Hartmann og ejes af Stadil-familien.

Regnskabet for 3. kvartal viser en vækst i omsætningen drevet af netop de amerikanske markeder. Brødrene Hartmann er som led i opkøbet igang med at opføre to nye fabrikker i Sydamerika.

»Kapacitetsudnyttelsen er høj i den region, og vi har derfor sat fart på udvidelsen af den sydamerikanske produktionskapacitet med to nye fabrikker, der vil stå klar i 2016. Det styrker os yderligere der,« siger adm. direktør Ulrik Kolding Hartvig.

Til gengæld er Hartmann præget af øget og hård konkurrence på især de centraleuropæiske markeder. Koncernen har i år også reduceret i medarbejderskaren – både på fabrikker i Ungarn, Kroatien og Danmark samt hovedkontoret. Og for kort tid siden har ledelsen meddelt, at der forhandles med medarbejderne om en lukning af koncernens fabrik i Tyskland i 2016.

Alt sammen som led i strategiplanen "Unpacking our potential", der især skal sikre en mere rentabel forretning i Europa frem mod 2017. Mens indtjeningen og omsætning udvikler sig godt på de amerikanske markeder, går det langsommere fremad i Europa, og det skal nu forbedres.

»Vores tiltag med effektiviseringer i den europæiske forretning er på sporet, og vi øger indsatsen for at stabilisere salgspriserne i de markeder. Priskonkurrencen har en uholdbar tendens på sigt, og vi vil ikke fortsat være med i det. Vi må som en markedsleder sige stop,« siger Ulrik Kolding Hartvig.

Brdr. Hartmann A/S - første 9 måneder (mio. kr.) 2015 2014
Omsætning 1.570 1.137
Driftsresultat 156 88
Resultat før skat 35 77
Resultat 30 66

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.