Erhverv

Årets Ejerleder er klædt i kvadrater

Årets Ejerleder 2015 er fundet. Syv regionsvindere dystede om at blive landsvinder. Vinderen blev fundet i det jyske.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Anders Byriel og produktdirektør Mette Bendix har siden 2000 i fællesskab ledet familieselskabet Kvadrat.

Det begyndte med 6.000 virksomheder. Efter første udskilningsrunde var der 125 tilbage. Af disse blev 118 siet fra. Torsdag stod der der syv regionsvindere tilbage, da PWC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans skulle uddele prisen som Årets Ejerleder 2015.

Og det er blandt de syv regionsvindere, at juryen nu har udpeget tekstilvirksomheden Kvadrat fra Ebeltoft som årets vinder.

Kvadrat er en tekstilvirksomhed med 450 ansatte og snart 900 mio. kr. i omsætning, som bliver hentet hjem ved at levere designtekstiler bl.a. til møbelindustrien. I spidsen for virksomheden står Anders Byriel og Mette Bendix, der kommer fra hver sin grundlæggerfamilie og har kørt parløb i snart 15 år.

»Det er kæmpe ære. I tager billeder af mig, men der er 450 medarbejdere bag det her, som går endnu mere op i det her end mig. Jeg er meget stolt og meget glad, men de går amok. Det var et fantastisk opløb med supergode kandidater,« sagde Anders Byriel, da han modtog prisen.

Anders Byriel, der sammen med Mette Bendix står i spidsen for tekstilvirksomheden Kvadrat, på scenen ved prisoverrækkelsen.

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som i år uddeles for 12. gang.

I sin begrundelse for at udpege Kvadrat peger juryen på, at virksomheden har skabt imponerende vækst og med ambitiøse, nedskrevne visioner for fremtiden er vejen banet for en international succes, lyder det.

I udvælgelsen er der lagt vægt på, at Kvadrat scorer topkarakterer på tre afgørende parametre. Først om fremmest er det vækst i omsætningen samtidig med, at der også er skabt flotte resultater trods store investeringer og en satsning på toplinjevækst.

Samtidig er ejerlederen en afgørende del af virksomhedens dna, men formår også at lægge vigtige beslutninger ud til andre. Tredje og sidste begrundelse er, at ejerlederen og virksomheden har skabt et særligt udviklingsmiljø for medarbejderne. Der er etableret en HR-afdeling, som har fokus på talentprogrammer inden for forskellige dele af virksomhedens kernekompetencer. På lederniveau er der også etableret mentor- og træningsprogrammer, og det er alt sammen elementer, der passer lige ind i årets talenttemaet på Årets Ejerleder.

I tager billeder af mig, men der er 450 medarbejdere bag det her, som går endnu mere op i det her end mig. Jeg er meget stolt og meget glad, men de går amok.

Anders Byriel, direktør i Kvadrat

Derfor giver juryen Årets Ejerleder-prisen til Kvadrat, »som altid går forrest i sin ledelsesstil, som hver dag omsætter sin uddannelse til vigtig viden og udvikling i virksomheden, og som har skabt en virksomhed, der er så veldrevet og interessant, at den benyttes som case study på Harvard Business School, samt en ejerleder som altid går forrest i sin ledelsesstil«.

Mens østjyske Kvadrat kunne gå hjem som årets landsvinder, måtte de seks andre regionsvindere gå hjem med uforrettet sag uden landstrofæ.

Det var den nordjyske vinder Henrik Sørensen fra Desmi, Morten Dalsgaard fra vestjyske Westpack A/S, sydjyske Hans Erik Bylling, der ejer af Aller Aqua A/S, Brian Djernes fra det fynske designfirmaet Cane-line A/S, Allan Aasted fra Aasted A/S i Hovedstaden og Ebbe Viggo Frahm-Rasmussen, der er ejerleder af Maribo Medico A/S, som blev Årets Ejerleder 2015 på Sjælland.

Sidste år vandt Susanne Hessellund med sin helikopterforretning, Bel Air Aviation, og hun var også med i juryen i år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.