Erhverv

Kontroversiel taxa-app vokser vildt i Danmark

Uber er politianmeldt i Danmark, men det lader kunder og chauffører sig tilsyneladende ikke skræmme af.

Artiklens øverste billede
Danske taxichauffører demonstrerede i sommer mod Ubers tilstedeværelse på de danske veje.

Trods politisager, tvivl om lovligheden og stærke protester fra den etablerede taxabranche, tager danskerne i stor stil den amerikanske taxa-app Uber til sig.

Knap et år efter at selskabet slog dørene op i Danmark, har flere end 100.000 danske brugere hentet Ubers app, mens 1.500 har tilmeldt sig som chauffører, viser Ubers egne tal.

Uber vil ikke oplyse, hvor mange ture chaufførerne har kørt, men fortæller til 21Søndag, at mindst 35.000 unikke brugere har kørt en tur med en Uber-chauffør i Københavnsområdet i løbet af november. I samme måned kørte 1.000 chauffører for Uber.

Fremgangen for den amerikanske tjeneste sker selv om Trafikstyrelsen politianmeldte Uber allerede få timer efter lanceringen i november sidste år.

Uber blev dengang anmeldt for at overtræde de danske regler om kørsel med passagerer. Siden er Uber også blevet meldt til politiet for at samle passagerer op i Kastrup Lufthavn.

Den lange sagsbehandlingstid vækker harme hos taxabranchen, der mister kunder mens Uber vokser.

Taxachaufførerne har organiseret demonstrationer og Facebook-sider, hvor de deler billeder af Uber-biler og udveksler information om chaufførerne. Tonen herinde er barsk, men det er nødvendigt, mener Søren H. Nicolaisen, der er formand for taxachaufførernes brancheforening, TiD.

- Vi er jo nødt til at gå lidt til stålet her, når vi har en virksomhed, som ikke bliver dømt for deres ulovligheder. Det er vigtigt, vi gør det omliggende samfund opmærksomme på, hvor stort et problem det her er, siger han til 21Søndag.

Et år efter lanceringen har politisagen fortsat ikke rykket sig, og det er fortsat uafklaret om Ubers aktiviteter i Danmark er ulovlige.
Sagen er senest sendt til rigsadvokaten, der overvejer en række EU-retslige spørgsmål, før sagen kan komme videre. Det er foreløbig mere end 12 måneder siden, at Uber først gang blev meldt til politiet.

Vi er jo nødt til at gå lidt til stålet her, når vi har en virksomhed, som ikke bliver dømt for deres ulovligheder. Det er vigtigt, vi gør det omliggende samfund opmærksomme på, hvor stort et problem det her er

Søren H. Nicolaisen, formand for taxachaufførernes brancheforening, TiD



Uber kalder selv den omdiskuterede UberPOP-tjeneste for en samkørselstjeneste og fastholder, at selskabet blot stiller en app til rådighed, der skaber kontakt mellem privatpersoner.

Konceptet er, at denne app både fungerer som booking-central, hvor man kan tilkalde en Uber-vogn, som taxameter under turen, og som betalingstjeneste, når turen er slut. Samtidig kan chauffør og kunde give hinanden karakter via appen.

Chaufførerne er private bilister, der kører i deres egne biler, og ikke er ansat af Uber. Der er heller ikke krav om taxakørekort eller sikkerhedstjek af bilerne, og chaufførerne bærer selv alle omkostninger, der er forbundet med kørslen.

Samtidig falder Uber-bilerne uden for den regulering om priser og antal biler på gaden, taxaer normalt skal opfylde.
Alligevel er Uber lovlig, fordi Uber slet ikke er en taxa-tjeneste, men derimod blot en app, mener selskabets danske direktør, Mathias Thomsen.

- Det, vi mener i Uber, er, at vi bevæger os indenfor rammerne af dansk lovgivning, herunder reglerne for samkørsel, siger han.
Han fremhæver, at myndigheder efter et helt års sagsbehandling fortsat ikke har gjort noget for at stoppe Ubers aktiviteter. Det borger for, at Uber er lovlig, mener han.


Men lektor og trafikforsker ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen, er ikke helt så sikker.

Han har for 21Søndag gennegået nogle af de dokumenter, som Uber sender ud til deres chauffører, samt det kø-system, selskabet har indført for chauffører i Kastrup Lufthavn.

- De agerer taxicentral, bestillingskontor for taxaselskaber. De går ind og ikke alene formidler kontakten mellem kunde og chauffør, men regulerer også forholdene mellem taxachaufførerne. Dermed påtager de sig også en ledelsesrolle i forhold til taxachaufførerne, siger han.

Uber er blevet sat på porten i flere af vores nabolande, mest markant i Tyskland og især Frankrig, hvor den franske præsident Hollande tidligere på året krævede Uber fjernet efter store demonstrationer, der lammede flere franske byer.

Her blev Ubers kontorer ransaget og direktørerne anholdt.

Kilde: DR

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.