Erhverv

Her er de største erhvervsskandaler i 2015

Flere store selskaber kom i fedtefadet i 2015.

Artiklens øverste billede
2015 bød på adskillige erhvervsskandaler. Finans har kigget på nogle af de største.

Det er svært at styre uden om Volkswagen, når man skal udpege de største skandaler i det globale erhvervsliv i 2015.

Kritikere kalder VW's brug af snydesoftware for den største erhvervsskandale siden 2. Verdenskrig, men den tyske bilproducent var ikke alene om at dumme sig i året, der snart er forbi.

Herunder giver Finans et udpluk af nogle af de møgsager, der ramte erhvervslivet i 2015.

Milliardsvindel i Toshiba:

Topchefen i Toshiba, Hasao Tanaka, trak sig som følge af snyd med regnskaber.

I sommer blev den japanske it-gigant Toshiba afsløret i at have overdrevet sit overskud med godt 8 mia. kr. over en periode på syv år.

De mange milliarder kroner i indtægter var blevet bogført i regnskaberne for at pynte på selskabets økonomiske præstationer.

Skandalen fik den øverste ledelse, heriblandt adm. direktør Hisao Tanaka, til at træde tilbage, og kappede godt en fjerdedel af Toshibas markedsværdi. Samtidig venter der selskabet en bøde på op mod 420 mio. kr. fra Japans finansielle myndigheder.

Det korrupte FIFA:

Sepp Blatter (th.) og Michel Platini er begge udelukket fra al fodbold de næste otte år.

Amerikanske myndigheder har rejst tiltale mod en række ledende medlemmer af Fifa, der mistænkes for bestikkelse i milliardklassen.

Anklageskriftet omfatter beskyldninger om korruption i de seneste 24 år, og bestikkelsespengene er angiveligt brugt til at sikre, at VM-værtskaber og tv-rettigheder er endt på bestemte hænder.

Senest har Fifas etiske komité valgt at udelukke den afgående Fifa-præsident Sepp Blatter og Uefa-præsident og Fifa-vicepræsident Michel Platini fra al fodboldrelateret aktivitet i otte år på grund af brud på regler om gaver.

Der er præsidentvalg i Fifa den 26. februar.

Farlig mad i Chipotle:

Restaurantkæden Chipotle mistænkes for at have smittet kunder med den farlige E. coli-bakterie.

Den amerikanske restaurantkæde Chipotle er endt i et regulært stormvejr efter en grim sag om madforgiftning.

Chipotle, der serverer mexicansk mad, er mistænkt for at sprede den farlige E. coli-bakterie, hvilket har skræmt kunder væk og fået virksomhedens aktie til at falde med over 25 pct.

Det svarer til, at selskabet er blevet 45 mia. kr. mindre værd.

For hele fjerde kvartal venter Chipotle, at salget er faldet med 8-11 pct. som følge af sagen.

Verdens mest forhadte medicinalmand:

Martin Shkreli efter sin anholdelse i december.

Den albanske erhvervsmand Martin Shkreli blev lagt for had i store dele af verden, efter at hans medicinalvirksomhed Turing i september hævede prisen på et livsvigtigt præparat til bl.a. aids- og kræftpatienter fra ca. 90 kr. til 5.000 kr. per pille.

Siden er Martin Shkreli blevet arresteret på grund af mistanker om økonomisk kriminalitet og er samtidig blevet fyret som topchef for medicinalselskabet KaloBios Pharmaceuticals Inc., der bl.a. laver medicin til kræftbehandling.

Shkreli hævder, at han er uskyldig.

Korruption i Petrobas:

Det brasilianske olieselskab Petrobas er ramt af en stor korruptionsskandale.

Latinamerikas største virksomhed, det statsejede brasilianske olieselskab Petrobas, er indhyllet i en omfattende korruptionsskandale, der trækker tråde til toppen af Brasiliens politiske elite.

Toppolitikere, kongresmedlemmer og senatorer anklages for at have taget imod bestikkelse til en samlet værdi af 26 mia. kr. i forbindelse med en række oppustede kontrakter mellem Petrobas og andre selskaber.

Sagen blev kendt i 2014, men først i april i år blev den endelige regning gjort op. Den massive korruption i Petrobas blev opgjort til at koste 14,4 mia. kr., og oveni måtte Petrobas nedskrive for over 100 mia. kr. i sit forsinkede årsregnskab for 2014.

Volkswagens snydesoftware:

Volkswagen befinder sig i sin værste krise nogensinde.

I september indrømmede bilkæmpen Volkswagen, at den har udstyret 11 mio. dieselbiler med software, der får bilerne til at forurene mindre under tests.

Sagen kostede topchef Martin Winterkorn jobbet, og en række ledende medarbejdere efterforskes for bedrageri.

Volkswagen har tabt milliarder i markedsværdi og risikerer enorme bøder og erstatningskrav fra både bilejere, investorer og myndigheder. I alt 50 mia. kr. har selskabet afsat til at dække sagen, der har stjålet overskrifter i det meste af verden de seneste tre måneder.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.