Erhverv

Dong fortsætter kontroversiel kulimport fra Colombia

Danske kraftværker brænder kul fra et mineselskab, der kædes sammen med drab på tusindvis af civile.

Artiklens øverste billede
Rajiv Maher, ekstern lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar (CSR) og minedrift i Latinamerika, er stærkt kritisk over for Dong Energys fortsatte handel med Prodeco.

Trods heftig kritik fortsætter Dong Energy med at købe store mængder kul fra det kontroversielle colombianske mineselskab Prodeco til sine danske kraftværker.

Det viser nye tal fra Colombias toldvæsen, som Information har fået adgang til.

Prodeco har ifølge to menneskerettighedsorganisationer betalt og bevæbnet højreorienterede paramilitære grupper, som har slået flere tusinde colombianere ihjel.

Rajiv Maher, ekstern lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar (CSR) og minedrift i Latinamerika, er stærkt kritisk over for Dong Energys fortsatte handel med Prodeco.

»Hvis Dong Energy virkelig er så etiske og ansvarlige, som de giver udtryk for, så ville de ikke købe kul fra Prodeco, når konfliktniveauet er så højt. Det er umuligt at opføre sig etisk forsvarligt under de omstændigheder, og man risikerer at forstærke konflikten, så Dong burde slet ikke lave forretninger i det område,« siger Rajiv Maher til Information.

Kommunikationschef i Dong Energy Martin Barlebo bekræfter over for Information, at selskabet fortsat køber kul af Prodeco. Selskabet tager beskyldningerne alvorligt og vil undersøge det nærmere, lyder det.

»Dong Energy har siden 2011 haft en konstruktiv dialog med Prodeco om både sociale og miljømæssige forhold. Vi har i vores arbejde konstateret en række forbedringer blandt andet på miljøledelsessystemet. Derudover foretager vi løbende kontrol af nuværende og mulige leverandører,« skriver han i et mailsvar til Information.

Tallene fra det colombianske toldvæsen viser, at Dong i 2014 importerede omkring 950.000 ton kul fra Prodecos miner, som er ejet af schweiziske Glencore.

Det svarer til 43 pct. af Dongs samlede kulimport i 2014. I 2015 har Dong ifølge de foreløbige tal importeret 160.000 ton kul fra Prodeco-minerne.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.