Erhverv

Topchef efter sjette opjustering: Svært at ramme plet

Direktøren i denlille, børsnoterede Allerød-virksomhed Chemometec kom i dag med sin sjette opjustering i streg. »Man gør jo sit bedste med det materiale, man har til rådighed,« lyder det.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør i Chemometec, Michael Eising, opjusterer nok engang forventningerne.

Det lille, danske celletællerfirma Chemometec fortsætter det seneste års tradition med at opjustere forventningerne. For anden gang i indeværende regnskabsår løfter selskabet sine forventninger til året - og ganske markant endda. Sidste regnskabsår bød på fire opjusteringer.

Det er anden gang i det her regnskabsår, I opjusterer, og I ligger nu ret så meget over, hvad I indledte året med at guide for. Er det urimeligt, hvis man siger, at I ikke er dygtige nok til den her del af at drive forretning?

»Det er et svært og et hårdt spørgsmål. Den tidligere direktør i et stort dansk medicinalselskab gjorde det også (daværende Novo Nordisk-topchef Mads Øvlisen, red.). Ikke, at jeg vil sammenligne mig med ham. Men det er meget svært, når man kommer fra den type virksomhed, vi har været, og hvor vi ikke har haft store vækstrater,« siger Michael Eising, adm. direktør i Chemometec.

Selskabet forventer nu en omsætning i niveauet 75-80 mio. kr. og et driftsresultat i niveauet 17-22 mio. kr. mod en tidligere forventning om en toplinje i niveauet 70-75 mio. kr. og et driftsresultat i niveauet 13-16 mio. kr.

Da selskabet gik ind i regnskabsåret 2015/2016 lød forventningerne på en omsætning på 65-70 mio. kr. og et driftsresultat på 10-13 mio. kr.

Er det strengt at sige, at I er alt for konservative?

»Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, men det synes jeg ikke, vi er. Vi forholder os løbende til det her hele tiden. Altså de tiltag vi sætter i gang, og ordrerne der kommer ind. Det er en daglig analyse, som vi sidder og holder øje med. I en virksomhed som vores, hvor vi får hul på tingene, er det en svær opgave. Det synes jeg, det er,« siger Michael Eising og tilføjer:

»Man gør jo sit bedste med det materiale, man nu har til rådighed.«

Der findes jo også andre lidt mindre selskaber på børsen, som også lever en lidt volatil tilværelse. De kan godt ramme nogenlunde plet. Kunne I ikke lære noget af dem?

»Det vil jeg da ikke afvise,« siger Michael Eising.

Fra markedets åbning mandag den 4. januar og til åbningen i dag steg aktien lige knap 19 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. Alene i går steg aktien 15,29 pct.

Aktien steg rigtig meget i går, og så kommer der en opjustering i dag. Kan du forstå, hvis der er nogen som mig, der synes, det set lidt mærkeligt ud?

»Det har jeg slet ikke nogen kommentarer til. Jeg kan med fuldstændig ro i sindet sige, at vi har overholdt alle børsregler på det her område,« siger Michael Eising.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.