Erhverv

Snart kan du spille dig til Tivoli-entré og restaurantbesøg

Spilindustrien bliver en ny kanal for forretning, mener ekspert. Og nu er Tivoli hoppet med på bølgen.

Artiklens øverste billede
Til sommer kan du vinde oplevelser til Tivoli gennem Pointvouchers spil til iPhone og Android.

Snart kan du vinde dig til en gratis entré til Tivoli eller en frokost på en af forlystelsesparkens mange restauranter. Alt sammen hjemme fra din egen sofa.

Tivoli har nemlig indgået samarbejde med danske Pointvoucher.com, der er en spil- og appudviklingsvirksomhed.

Pointvoucher.com har udviklet spillet Tivoli Puzzle til mobilen, der går i luften 1.juli i år. Her kan point indløses til oplevelser i Tivoli, og på den måde kan Tivoli brande sig selv - også når kunderne ikke opholder sig i parken.

Og spørger man partner i Deloitte og ekspert i bl.a. spil og apps Morten Willemar, vil spil og apps som en del af forretningsplanen muligvis blive normen i fremtiden.

»Når spilindustrien har så markant en vækstrate og har overgået andre platforme, så er det en platform, hvor man bliver nødt til at overveje sin strategi. Koblingen en-til-en mellem spillet og virksomhedens forretning er endnu ikke noget, der er specielt udbredt i Danmark,« siger han.

Kommerciel direktør i Tivoli, Elisabeth Milton Hemmingsen, fortæller, at spillet er et naturligt skridt i udviklingen af Tivoli som et oplevelsesbrand. Hun fortæller, at virksomheden ser store muligheder i spilkonceptet, der åbner for nye forretningsmuligheder.

»Spillet vil således være med til at understøtte en af Tivolis vigtigste strategier, der handler om at gøre Tivoli til en helårsvirksomhed, der er mindre afhængig af vejret. Vi er meget spændte og glæder os til lanceringen,« siger hun.

Hvis man kan lave et spil, der i sig selv får folk til at komme tilbage, og som forlænger og understøtter kerneforretningen, så kan det være rigtig godt.

Morten Willemar, , partner i Deloitte og ekspert i spil og apps.

Ifølge Morten Willemar er der i dag en app for alt - og det er en udfordring for virksomheder, der gerne vil udvide deres forretning den vej.

»Man kan godt drukne lidt i støjen afhængigt af indhold og brand. Men hvis man kan lave et spil, der i sig selv får folk til at komme tilbage, og som forlænger og understøtter kerneforretningen, så kan det være rigtig godt,« siger han. 

CMO i Pointvoucher.com, Nicolai Elmqvist, fortæller, at virksomheden allerede har haft succes med et lignende spil hos en britisk forlystelsespark.

»Vores erfaring fra England, hvor vi sidste år lancerede en lignende løsning med Blackpool Pleasure Beach, viser, at kombinationen af at udvikle et digitalt produkt med meget høj involvering og en ekstra gulerod virker i forhold til at flytte fødder og give gæsterne en unik oplevelse med brandet,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.