Erhverv

Føtex sælger ugegamle sandwicher smurt i Litauen

Forbrugere skal være vågne, når de køber lette måltider i supermarkedet, siger Forbrugerrådet Tænk.

Artiklens øverste billede
En Føtex-kunde undrer sig over, at Dansk Supermarked får produceret sandwicher i Litauen.

Supermarkeder landet over satser i stigende grad på lette måltidsløsninger og fødevarer på farten. Men den lette løsning er ikke altid en frisklavet en af slagsen.

Det erfarede Martin Hjort, da han for en uge siden købte en sandwich i Føtex af mærket "Ready to Go." Da han kom hjem og nærstuderede varedeklarationen, fandt han, at sandwichen er produceret i Litauen for Dansk Supermarked, der driver Føtex-kæden.

Sandwichen er med kylling og bacon og kan desuden holde sig i næsten to uger, fremgår det af varedeklarationen.

»Hvad fa'en sker der for, at den er produceret i Litauen, fragtet hele vejen til Danmark og derefter rundt i landet. Det er jo grotesk,« skrev Martin Hjort i et opslag på flere sociale medier.

Opslaget er siden delt og kommenteret adskillige gange.

Sandwichen er af mærket "Ready to Go."

Finans har spurgt Føtex, hvorfor supermarkedskæden sælger færdiglavede sandwicher produceret i Litauen med en holdbarhed på næsten to uger.

Her siger sortiments- og projektchef Tore Nederland, at Føtex har flere varer i sortimentet inden for kategorien sandwicher - bl.a. med længere holdbarhed som den af mærket "Ready to Go".

»Men vi har også mange varianter, som er frisklavede i vores varehuse hver eneste dag. På den måde sikrer vi, at der er noget for enhver forbruger,« siger Tore Nederland og tilføjer, at det altid er kundernes efterspørgsel, der afgør, hvilke varer der er på hylderne.

»Alle fødevarer, vi køber ved både danske og udenlandske leverandører, lever op til lovgivning og vores egne kvalitetskrav,« siger Tore Nederland.

Forbrugerrådet Tænk er generelt positiv over for de mange måltidsløsninger i supermarkederne. Men kvaliteten af produkterne er meget varierende, lyder det.

»Som forbruger skal man derfor være vågen. I dette tilfælde er der tale om en langtidsholdbar sandwich pakket ind i en emballage, der i et vist omfang signalerer noget frisklavet. Derfor kan jeg godt forstå, at kunden reagerer,« siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Hos dagligvarekoncernen Coop, der står bag Fakta, Irma, SuperBrugsen, Kvickly og Dagli'Brugsen, sælger man også færdiglavede sandwicher, men de produceres i Danmark af virksomheden Bon Appetit, fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.