Erhverv

To aarhusianske iværksættere fortsætter vild vækst

Lasertryk.dk leverer rekordregnskab og køber op. De to stiftere har ingen planer om at sænke farten.

Artiklens øverste billede
Den aarhusianske trykkerivirksomhed Lasertryk.dk opsluger den ene konkurrent efter den anden. Medstifter og formand Esben Mols Kabell. Foto: Marie Katrine Kragh.

En kopimaskine i kælderen er blevet til en af Nordens største trykkerikoncerner for to aarhusianske iværksættere.

De har travlt med at opkøbe den ene konkurrent efter den anden og bliver ved med at levere skyhøje vækstrater i en branche, der er hårdt presset.

Anders Grønborg og Esben Mols Kabell står bag trykkerivirksomheden Lasertryk.dk, der omsætter for over 300 mio. kr. årligt, og som fem år i streg har lavet et tocifret millionoverskud.

Eksporten til Norge og Sverige er øget massivt og udgør nu en femtedel af virksomhedens samlede omsætning.

»Vi er nået en størrelse, hvor det er blevet sværere at opretholde de høje vækstrater herhjemme. Men i Norge og Sverige går det stærkt. Der vokser vi hurtigere end i Danmark,« siger koncerndirektør Anders Grønborg.

Et nyt regnskab fra Lasertryk.dk viser, at virksomheden øgede sit bruttoresultat i 2015 med over en tredjedel til næsten 100 mio. kr. Overskuddet er stabilt - til trods for den aggressive opkøbsstrategi.

Idéen til Lasertryk.dk fik Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, da de i slutningen af 1990'erne arrangerede ungdomsferier til populære festhovedstader som Lloret de Mar og Caella.

De købte deres egen tryk- og kopimaskine til at producere plakater og markedsføringsmateriale. Derfra tog det fart. Pludselig kørte maskinen i døgndrift og spyttede ordrer ud til samarbejdspartnere og andre virksomheder.

I dag beskæftiger Lasertryk.dk over 250 medarbejdere.

For at fastholde væksten har Anders Grønborg og Esben Mols Kabell opslugt adskillige konkurrenter gennem deres moderselskab Scandinavian Print Group ApS. Trykkerimaskiner er dyre i drift. Volumen er afgørende for at udnytte virksomhedens ressourcer bedst.

»Vi har lavet flere opkøb, som ikke er offentliggjort, og vi har tre-fire andre opkøb på beddingen,« siger Anders Grønborg, der sammen med Esben Mols Kabell også har investeret i virksomheder, som ikke har noget med trykkerisager at gøre.

Senest købte de sig ind i vækstvirksomheden Anodyne, der sælger holdningskorrigerende tøj.

Deres investeringer har været så god en forretning, at de over de seneste syv år har trukket knap 30 mio. kr. ud i udbytte.

»2016 bliver vores suverænt bedste år nogensinde. Vi begynder at høste frugterne af de investeringer, vi har lavet, og vi er selvfinansierende,« siger Anders Grønborg.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.