Lavere skat vil ikke få danskerne til at arbejde mere
Et overvældende flertal af danskere vil hverken arbejde mere eller tage uddannelser, der giver højere lønnede job, selv om marginalskatterne bliver sænket. DI og Cepos mener, at det bakker op om deres synspunkter for lavere topskat, AE ser det modsatte.
Otte ud af 10 danskere vil ikke arbejde mere, selv om marginalskatten blev sænket med 5 procentpoint. Og den samme lavere skat ville kun få én ud af 10 til at vælge en uddannelse med højere løn.
Det viser en rundspørge til 1.214 repræsentativt udvalgte danskere, som Danmarks Statistik har foretaget. Helt præcist vil 11,7 arbejde mere, 81,5 pct. vil ikke, mens 9,3 pct. vil vælge uddannelse med højere løn som følge af lavere skat, mens 89,6 pct. ikke vil.
Både Dansk Industri og tænketanken Cepos har været nogle af de største fortalere for at fjerne topskatten, og begge steder er der stor tilfredshed med tallene.
Kent Damsgaard, vicedirektør i DI:
»Om det er lidt eller meget er svært at vurdere, men det eneste, tallene viser, er, at det samlet set vil påvirke danskerne til at arbejde flere timer og det kan påvirke deres uddannelsesvalg. Og det er også det, vi argumenterer for,« siger han og tilføjer, at hvis de 11,7 pct. var it-specialister og ingeniører, ville det være en god forretning. I forhold til de 9,3 pct. synes DI det er »et pænt tal«.
I Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at »12 pct. lyder umiddelbart ikke af mange, men halvdelen af dem man har spurgt er folk på overførselsindkomst, der jo ikke kan øge deres arbejdstid. Hvis de 12 pct. øger arbejdstiden med fire timer om ugen som følge af de nedsatte marginalskatter, så vil de nogenlunde ramme de antagelser, som Finansministeriet bruger, når de regner på udbudseffekter,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Han kalder tallene vedrørende uddannelse for »spændende«, fordi Produktivitetskommissionen også fremhævede lavere skat som et tiltag, der kunne påvirke unge til at vælge en uddannelse med høj indkomst.
»Det tyder på, at skattesystemet eksplicit spiller mere ind, når unge skal træffe en uddannelsesbeslutning.«
Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, ser lidt anderledes på tingene:
»Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men det viser for mig at se, at langt de fleste slet ikke vil reagere på, at man ændrer skatten. Der er endda 5 pct. der siger, de vil arbejde færre timer. Det er tilmed de unge, ufaglærte i laveste indkomstgruppe, der svarer, at de reagerer – men de betaler ikke topskat,« påpeger Juul, der ifht. uddannelse mener, at jobmuligheder og interesser betyder mere end »den forventede, fremtidige øverste marginalskat« i uddannelsesvalget.