Erhverv

Mega prisforskel: 18 villaer i Rødby eller én enkelt i Charlottenlund?

Vil du købe hus i Danmarks dyreste postdistrikt, skal du betale over 40.000 kr. pr. kvadratmeter mere end i landets billigste.

Artiklens øverste billede
Foto: Danbolig Charlottenlund

Forskellen på årets dyreste og billigste postnummer er stor.

Kæmpe stor.

Rent faktisk så stor, at du for samme pris, som du kan købe en gennemsnitlig villa i Charlottenlund på 140 kvadratmeter, ikke bare kan blive villaejer, men råde over din helt egen bolig-enklave i Rødby.

I Charlottenlund nord for København lyder den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i årets første seks måneder nemlig på svimlende: 44.318 kr.*

Det er godt 30.000 kr. dyrere end den gennemsnitlige kvadratmeter i hele landet og knap 42.000 kr. dyrere end Rødby, der løber med titlen som årets hidtil billigste postdistrikt med gennemsnitlige kvadratmeterpriser på 2.390 kr.*

Det skriver Boliga.

Med sig i den dyre ende har Charlottenlund følgeskab af Tordenskjolds anden dyre kvadratmeter-soldat - nemlig kystnaboen Hellerup.

Og også i Gentofte, Virum og Vanløse når de gennemsnitlige kvadratmeterpriser ikke ned under 36.000 kr.

Hvorimod Aakirkeby, Tarm, Nakskov og Roslev gør Rødby selskab i den ende af skalaen, hvor kvadratmeterpriserne ikke når op over 5.000 kr.

Se, hvad kvadratmeterpriserne er i dit postdistrikt her.

Hvor meget hus får du for pengene?

Drømmer du om at flytte i hus, kan du her se, hvor stort et beløb du skal være klar til at lægge for en villa på ca. 140 kvadratmeter i Danmarks dyreste, billigste og mest gennemsnitlige postdistrikt.

135 m2 i Danmarks dyreste postnummer, Charlottenlund

Det billigste hus omkring de gennemsnitlige 140 kvadratmeter, der for øjeblikket er til salg i Danmarks dyreste postnummer 2920, er denne 60er villa nær Skovshoved Havn.

Prisen for huset er 5.995.000 kr., og for det beløb får de nye ejere en villa på 135 boligkvadratmeter med kælder og carport, der ligger på en godt 600 kvadratmeter stor grund.

Foto: Danbolig Charlottenlund

Se boligen her.

138 m2 i et gennemsnitligt dansk postnummer, Odense SØ

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i Danmark er 14.299 kr.

Det er bare fem kr. mindre end kvadratmeterpriserne i Odense SØ, der dermed har Danmarks mest gennemsnitlige priser.

For øjeblikket er det billigste hus på cirka 140 kvadratmeter i området, dette hvid-pudsede hus fra 1935, der ligger i Tarup-Davinde.

Huset koster 1.495.000 kr.  og ligger nær flere søer, som der er udsigt til fra den 742 kvadratmeter store grund.

Se boligen her.

140 m2 i Danmarks billigste postnummer, Rødby

Rødby tegner sig for øjeblikket for de billigste kvadratmeterpriser i landet, når man ser på områder, hvor der har været minimum 20 hussalg i år.

Og er man ude efter en villa på de gennemsnitlige 140 kvadratmeter, kan man lige nu bliver ejer af en sådan for 5.345.000 kr. mindre det billigste tilsvarende i Charlottenlund.

Det billigste hus på 140 kvadratmeter, der for øjeblikket er til salg i Rødby koster nemlig bare 650.000 kr.

For det beløb får køberen ifølge Boliga et et-planshus fra 1966, der ligger midt i Rødby på en 975 kvadratmeter stor grund.

Se boligen her.

*Boliga har kun medtaget postdistrikter, hvor der har været minimum 20 almindelige frie handler af villaer, rækkehuse og ejerlejligheder i indeværende år. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.