Erhverv

Landmænd beder guderne om godt vejr

Vejret i forår og forsommer har ødelagt forventningerne til endnu en rekordlignende høst. Samtidig tegner høstresultatet til at blive ulige geografisk fordelt.

Artiklens øverste billede
2016 tegner ikke alt for lovende for de danske landmænd. Foto: Gregers Tycho

Efter to år med rigtigt gode høstresultater tegner årets høst mindre lovende for landbruget.

Lige nu er mejetærskerne for længst i fuld gang med at høste den tidlige vinterbyg i størstedelen af landet. I de altid tidligere egne som på Lolland-Falster er den del af afgrøden endda ved at være i hus.

Men ifølge landskonsulent Lars Bonde Eriksen fra Seges (tidligere Videnscentret for Landbrug) skal landmændene ikke sætte forventningerne op efter et samlet høstudbytte, der når de seneste års succeshøjder.

- Det tegner til en normalhøst, når det gælder høsttidspunktet. Men med hensyn til udbytterne kan det godt blive lidt skuffende for de fleste. Det har ikke set imponerende ud hidtil, og nogen rekordhøst bliver det i hvert fald ikke, siger han.

Vejret i foråret og forsommeren har ifølge landskonsulenten delt landet og dermed høstprognosen i to.

I den vestlige del af landet kom der relativt tidligt masser af regn. Dermed slap jyderne for tørkeskader, hvor kornet sætter færre aks og færre kerner per aks eller får mindre kerner. Til gengæld fik de rigeligt med regn.

Men i Østdanmark på dele af Sjælland og især Lolland-Falster nåede det til gengæld at blive meget tørt. Også i et omfang, som kornet ikke kan nå at komme sig over. Den regn, der siden kom, kom for sent.

- Det vil helt sikkert kunne ses på udbytterne i de områder, siger Lars Bonde Eriksen.

Mens høsten i 2014 kom tidligere, end nogen kunne huske, så faldt den sidste år meget sent. Til gengæld nåede den over ti millioner tons. Det bedste resultat siden 2009.

Sådan går det ikke i år. Men hvor det ender, afhænger fortsat af, hvordan vejret arter sig de nærmeste uger.

På det område er landmændenes interesser fuldstændigt sammenfaldende med ønsket hos feriedanmark og hedehungrende turister.

- Håbet er rigeligt med sol og varme, så kornet bliver tørt, og landmændene ikke får høje omkostninger til tørring af kornet efterfølgende, siger Lars Bonde Eriksen.

Kommer der til gengæld en masse regn og skybrud, kan det fortsat nå at forringe kvaliteten i kornet med dårligere priser til følge.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.