Erhverv

Brexit og terror piller ikke ved legelysten i Legoland

I første halvår af 2016 omsatte Legoland-parkerne 11,1 pct. mere end i samme periode året før.

Artiklens øverste billede
Foto: Finn Frandsen

Legoland-parkerne rundt om i verden klarede sig godt i første halvår af 2016.

Det fremgår af regnskabet fra den britiske ejer, Merlin Entertainment, der foruden Legoland blandt andet ejer voksmuseerne Madame Tussauds.

Besøgs- og legelysten var så stor, at omsætningen i Legoland-parkerne steg med 11,1 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Samlet for Merlin Entertainment steg omsætningen med 5,3 pct. til 573 mio. pund.

Selv om de seneste seks måneder udviklede sig godkendt for Legoland-ejerne, bliver der alligevel dryppet lidt malurt i bægeret.

- 2016 byder også på nye udfordringer. Som følge af en række terrorangreb er man nødt til at højne sikkerhedsniveauet, og det påvirker turismen i de store byer. Det er udfordrende på et allerede svært marked i London, siger administrerende direktør Nick Varney i en pressemeddelelse.

Merlin Entertainment skriver desuden i regnskabet, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan briternes nej til EU kommer til at påvirke selskabets vækst på langt sigt.

Selskabet havde et resultat før skat på 50 mio. pund, svarende til 444 mio. kr.

I regnskabet nævnes også den britiske forlystelsespark Alton Towers, som var udsat for en ulykke i juni sidste år. To teenagere fik amputeret benene efter en voldsom ulykke i en rutsjebane.

Det fik kunderne til at holde sig væk, og i den del af Merlin Entertainment, der dækker parken, faldt omsætningen med syv procent.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.