En aften i Brøndby: »Flemming, nu græder jeg sgu igen...«
En fortryllende europæisk aften på Brøndby Stadion bragte de helt store følelser frem hos granvoksne mænd. »Tilhængerne har ventet på dette,« lød det.
Der står to voksne mænd i Vilfort Loungen på Brøndby Stadion.
Klokken er omkring 22.30 torsdag aften. De drikker en øl. Puster lidt ud efter en af den slags oplevelser, der kan give et besøg hos lægen. Pludselig læner den ene sig fremover.
»Nej, Flemming. Nu græder jeg sgu igen. Sådan har det været i det sidste kvarter.«
4. august 2016 blev en af den slags aftener på Brøndby Stadion, som de opkalder konferencerum og barer efter i denne klub. De har Frankfurt- og Liverpool-baren, Roma- og Torpedo Moskva-lokalet. Alle er det navne, som er opkaldt efter en af de præstationer, mænd og kvinder over 25 år med hang til svenske farver husker i denne del af Danmark.
Men de har savnet det. Sukket efter disse præstationer af deres elskede Brøndby IF, som vil blive husket i årevis. Det glippede i sidste minut for nogle år siden mod Sporting Lissabon og Hertha Berlin, så der var noget skæbnebestemt over det, da Brøndby IF trak netop Berlin igen i denne tredje kvalifikationsrunde til Europa League.
»Det er nok en god idé for folkene på ledelsesgangene at tænke på at kalde en ny bar for Berlin-baren,« bekræftede angriberen Teemu Pukki efter Brøndbys sindsoprivende 3-1 sejr over Hertha Berlin, der resulterede i en samlet 3-2 triumf.
Det var det største europæiske resultat i Brøndby IF i 13 år. Ikke siden sejren over Schalke 04 i Uefa Cup’en med Michael Laudrup som træner og Thomas Kahlenberg som purung har Brøndby en europæisk merit som denne mod Hertha Berlin.
»Jeg vil altid huske denne aften. Europæiske aftener er specielle og især i dag. Tilhængerne var vanvittige, og det var bare en perfekt aften,« sagde Teemu Pukki efter oplevelsen.
Det var faktisk, hvad dette var. Ikke en fodboldkamp. En oplevelse. Med Teemu Pukki som målscorer én, to og tre gange.
»Jeg håber, at det er stort for tilhængerne. Det var det for mig. Brøndby har vundet over tyske klubber før, så de er gode for Brøndby,« lød det fra Pukki med en hvilepuls, der var alt for lav til den præstation han lige havde leveret.
Dette var ikke første gang, at Pukki havde leveret for Brøndby i Europa. Sidste år scorede han to gange på Cypern, da Brøndby under voldsomt pres, og midtbanespiller Frederik Holst på mål til sidst, slog Omonia Nicosia ud. Finnen havde svært ved at forklare, hvad det er med ham og disse europæiske aftener.
»Det er svært at sige. Jeg nyder virkelig at spille disse kampe. Det er dem, hele holdet vil spille. Vi kan ikke gøre det så tit, og jeg tror, at det er årsagen til, at vi leverer sådan.«
Selve kampen var fuld at små episoder, der fortalte alt om den mandfolkepræstation, som Brøndby leverede. Som da venstre back Svenn Crone, der spillede 1. division i Brønshøj i 2015, strakte ud allerede efter 70 minutter.
»Ja, jeg havde krampe. Jeg var færdig,« erkendte han bagefter.
En anden lille hændelse var, da Frederik Rønnow, målmanden, tog en sprint på 25 meter i minut 92 og svinede Christian »Greko« Jakobsen til i 15-20 sekunder. Forinden havde Brøndby været i kontraangreb, da »Greko« smed bolden torskedumt væk.
»Jeg sagde bare til ham, at han ikke skulle sætte en omstilling i gang i minut 92. Nej, det var også for at trække tiden lidt,« forklarede Rønnow.
Træner Alexander Zorniger var helt i zonen i hele 2. halvleg. Lige før han satte Rodolph Austin på banen satte han sin pandebrask helt tæt på sin spillers og sagde et eller andet til ham. Sekvensen emmede af, at nu skulle Zornigers hårde hund ind for at skralde igennem.
»Jeg har været her i syv uger, så dette var vigtigt,« sagde Zorniger.
»Især fordi at truppen tror på mig og det, jeg gør. Gutterne har ventet på at spille denne slags fodbold, og det er ikke en kritik af tidligere tider. Men når man ser, hvilken energi disse unge fyre har i sig, er det sjovt at arbejde med dem,« sagde den tyske træner.
»Alexander, alles richtig gemacht,« råbte en Brøndby-tilhænger derpå til den tyske træner, der lidt forvirret fremstammede et »danke schön.«
Træneren stod i sin sweatshirt med lynlås og lignede en mand, der ikke helt vidste, hvor vigtigt dette egentlig var for hans nye klub.
»Jeg er ikke sikker, for jeg har ikke været her længe nok, men jeg kunne bare mærke det på tilhængerne. De har ventet på disse aftener i langt tid, tror jeg. Der er nok en del glade mennesker omkring Brøndby i aften,« sagde Zorniger afmålt.