Strømsvigt afslører forældet virkelighed i luftfarten
Mange luftfartsselskaber kæmper med forældet teknologi. Mandag gik det galt i USA.
Forældet teknologi forårsager store problemer for mange flyselskaber. Senest har Delta Airlines måtte lide et milliontab på grund af et strømsvigt.
Det skriver The Wall Street Journal.
Mandag tvang et strømsvigt i Delta Airlines' hovedkontor i Atlanta 650 fly til at blive på jorden og forsinkede tusindvis af passagerer verden over. Det er det seneste af flere driftsproblemer, som skyldes teknologisvigt.
Flyselskaberne har gradvist opgraderet sine systemer, men den grundlæggende teknologiinfrastruktur er i mange tilfælde forældet, udtaler eksperter til The Wall Street Journal.
En optrappet konsolidering af flyselskaber gør, at når der forekommer tekniske fejl er konsekvenserne enormt stort.
I USA er der i dag fire selskaber, som står for 85 pct. af det amerikanske hjemmemarked.
/ritzau/FINANS