Erhverv

Sodavandssvindlere anklaget for etiketfup - og forsøg på bestikkelse af Skat

Tre mænd er tiltalt for svindel med pantetiketter, og en af dem for forsøg på bestikkelse af ansat hos Skat.

Artiklens øverste billede
Ved at købe billige øl og sodavand syd for grænsen og efterfølgende forsyne dem med falske etiketter har en gruppe mænd angiveligt snydt statskassen - og bryggerier - for et millionbeløb. Foto: Joachim Adrian

For at slippe for en svindelsag forsøgte en 33-årig mand angiveligt at bestikke en ansat hos Skat med 30.000 kroner på en restaurant i Greve.

Det mener anklagemyndigheden hos Københavns Vestegns Politi, der tiltaler manden for bestikkelse.

Han er sammen med en 45-årig mand også anklaget for at have importeret og videresolgt cirka 4 millioner øl, Faxe Kondi og Nestea igennem sit firma Cool Drink ApS uden at angive det til Skat.

De to mænd har angiveligt snydt statskassen for i alt 5,5 millioner kroner i moms og afgifter i 2014.

Svindlen foregik ifølge anklageskriftet ved, at de tiltalte kørte til Tyskland og købte et stort lager af drikkevarer.

I Danmark satte de falske etiketter på flaskerne, så det så ud, som om drikkevarerne var produceret i landet med momsafgifter og pant betalt.

Derefter kunne de sælge drikkevarerne videre til danske supermarkeder og kiosker, som om de var lovlige, oplyser anklager i sagen Henrik Uhl Pedersen fra Københavns Vestegns Politi.

- I stedet for at få et lille beløb for at sælge de ulovlige varer, solgte de dem som lovlige varer til et pænt beløb, siger han.

Det stunt har ifølge anklageskriftet kostet både Royal Unibrew og Carlsberg, der står for salget af drikkevarerne i Danmark, og Dansk Retur System et tab.

På grund af de falske etiketter er begge mænd også tiltalt for dokumentfalsk, varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse.

En tredje mand på 65 år er også tiltalt i sagen for forsøg på dokumentfalsk. Han blev ifølge anklageskriftet stoppet ved grænsen mellem Serbien og Kroatien i en bil sammen med den 33-årige på en tur fra Tyrkiet til Danmark.

I bilen lå der 105.000 falske pantetiketter, og i et kælderrum i Slagelse fandt politiet senere yderligere godt 58.000 af de falske etiketter.

Da Skat kom på sporet af svindlen, bad den 33-årige mand om et møde for at drøfte sagen, og ifølge anklagen prøvede han her at bestikke en ansat hos Skat på en restaurant i Greve.

Anklagemyndigheden er af den overbevisning af den 33-årige mand har en central rolle i sagen.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 21. oktober 2015.

Alle tre mænd nægter sig skyldige, oplyser anklageren. Sagen starter tirsdag i Retten i Glostrup, og der ventes dom 31. august.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.