Erhverv

Dansk slagterikoncern varsler ny fyringsrunde

Den økonomiske krise i dansk landbrug udløser endnu en fyringsrunde hos slagterikoncernen Danish Crown.

Artiklens øverste billede
Endnu en fyringsrunde rammer nu medarbejderne hos Danish Crown.

Medarbejderne hos slagterikoncernen Danish Crown rammes nu af endnu en fyringsrunde. Den økonomiske krise i landbruget medfører, at produktionen af grise falder, og Danish Crown er tvunget til at reagere ved at tilpasse kapaciteten.

Koncernens slagteri i Ringsted sænker antallet af slagtninger fra 46.000 til 34.000 om ugen, hvilket koster 120 arbejdspladser. Også Danish Crowns største slagteri, der ligger i Horsens, gennemfører en mindre reduktion af kapaciteten, der sænkes fra 102.000 til 98.000 slagtninger om ugen.

Nedskæringerne er en direkte konsekvens af den økonomiske krise i landbruget. Krisen har ramt slagtesvineproducenterne særdeles hårdt og medfører, at produktionen af grise gradvist falder. Nye opgørelser fra Landbrug & Fødevarer viser, at produktionen er faldet fra omkring 21 mio. slagtesvin i 2011 til forventet omkring 18 mio. slagtesvin i år.

»Vi så en stabilisering i leverancerne af slagtesvin i 2015, men siden nytår har vi registreret et fald på omkring 3 pct.,« forklarer Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown Pork.

Den aktuelle fyringsrunde indebærer, at Danish Crowns anlæg i Ringsted indstiller slagtningerne om aftenen. Den seneste tid har det kun været muligt at opretholde slagtningerne om aftenen ved ugentligt at fragte omkring 10.000 slagtesvin til Ringsted fra Fyn og Jylland. Den trafik er selv sagt ikke rentabel.

Det har gennem en længere årrække været en underskudsforretning for det store flertal af danske landmænd at producere slagtesvin. Derfor falder produktionen gradvist i takt med, at staldene nedslides og lukkes. De seneste år er der kun bygget ganske få nye slagtesvinestalde i Danmark. Branchens nedtur skyldes blandt andet, at en række danske særregler medfører ekstra omkostninger, som svækker sektorens konkurrenceevne. Konsekvensen er at landmændene gradvist omstiller sig til at producere smågrise, som eksporteres levende til Tyskland, hvor rammevilkårene for produktion af slagtesvin er gunstigere.

Eksporten af levende danske smågrise sætter hvert år rekord og ventes at passere 13 mio. i år.

Denne udvikling presser de danske slagterier, som samtidig er udfordret af, at lønningerne i Danmark er langt højere end i eksempelvis Tyskland og Polen. Det har fået slagterierne til at lukke en lang række anlæg i Danmark og udflage tusindvis af arbejdspladser. Det er især de løntunge arbejdsopgaver i forædlingsindustrien, der er udflaget, mens slagtningerne stadig foregår i Danmark. Det er kun en uge siden, at slagteriselskabet Tican varslede, at 80 medarbejdere skulle fyres og produktionen af skinker og bacon udflages.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.