Erhverv

Børsdarling brød strenge børsregler – sendte regnskabet til en gruppe aktionærer før tid

Medicoselskabet Ambu gav en gruppe aktionærer kurspåvirkende regnskabstal, før man informerede markedet. Direktør erkender fejl og lægger sig fladt ned.

Artiklens øverste billede
Ambus hovedkvarter i Ballerup. Foto: Ambu.

Det fremadstormende medicoselskab Ambu har i strid med børsreglerne givet en gruppe aktionærer følsom og stærkt kurspåvirkende information før resten af markedet. Manøvren får kritik fra både en investor og en ekspert. Ambu fastslår, at der var tale om en klokkeklar fejl.

Fortrolige e-mails, som Finans har fået adgang til, viser, at 88 personer fik et forspring på hele 22 minutter sammenlignet med resten af markedet, da børsdarlingen Ambu A/S fredag den 19. august fremlagde regnskabet for tredje kvartal 2015/2016.

»Uden at tage stilling til den konkrete sag, kan jeg bekræfte, at regnskabsoplysninger fra en børsudsteder skal tilgå alle på markedet samtidig og må ikke sendes til nogen forud for andre,« lyder det fra Jesper Lau Hansen, juraprofessor i kapitalmarkedsret på Københavns Universitet.

Hos Ambu erkender man fejlen.

»Jeg må bare lægge mig fladt ned og sige, at vi er smadderærgerlige over, at dette her sker. Det er en menneskelig- og systemfejl, som vi har rettet op på. Det har vi korrigeret for, så det ikke sker i fremtiden,« påpeger Lars Marcher, adm. direktør i Ambu.

Ambu selv opdagede fejlen og tilbagekaldte den oprindelige e-mail sendt kl. 8.08 i en anden e-mail sendt kl. 8.15. Regnskabet blev offentliggjort via fondsbørsen kl. 8.30.

Hos Fundamental Fondsmæglerselskab, der er et uafhængigt formueforvaltningsselskab med speciale i små - og mellemstore virksomheder, er stifter og ejer, Michael Voss, ikke imponeret.

»Som investor skal man have tillid til, hvad der foregår i selskaberne. Man skal ikke engang kunne have en mistanke om, at et selskab har en a- og en b-liste, hvor man tilgodeser dem fra a-listen,« siger Michael Voss.

Hverken Finanstilsynet eller hos Nasdaq København, i folkemunde fondsbørsen, vil kommentere den konkrete sag. Hos Nasdaq København henviser man til dokumentet ”Regler for udstedere af aktier.”

Her fremgår det meget tydeligt, at »(…) en udsteder skal sikre, at alle markedsdeltagere har lige adgang til intern viden, og udstederen bør derfor sikre, at den interne viden behandles strengt fortroligt, og at ingen tredjemand får adgang til den interne viden før offentliggørelsen.«

»Intern viden må således ikke videregives til analytikere og journalister eller andre, hverken individuelt eller i grupper, uden at den interne viden samtidig offentliggøres i markedet,« står der.

Ambu-aktien blev fredag den 19. august sendt op med næsten 9 pct. Det skete som følge af et kvartalsregnskab, hvor ikke mindst en lavere skatteregning fremadrettet var noget, markedet tillagde stor betydning.

Finanstilsynet har i sådanne sager mulighed for at give et selskab enten en påtale eller en bøde. Hvis der skal gives en bøde, bliver politiet indblandet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.