Erhverv

Her er de 15 vigtigste nyheder torsdag morgen

Artiklens øverste billede
Fra Sydkorea følger man nøje med i også de militære aktiviteter på den anden side af grænsen i Norkorea. Foto: Ahn Young-joon/AP

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Frygten for terror flytter turisme for milliarder. Terror påvirker i stor stil turisternes adfærd. Tyrkiet og Frankrig er hårdt ramt, men de rejsende strømmer til Spanien og Portugal, hvor priserne presses i vejret. Terroren koster også dyrt for store flyselskaber.


Affaldsledelsen gik bag om ryggen på ejerne for at få bygget glamouranlægget Amager Bakke
. Direktionen på Amager Ressourcecenter beskyldes for at lege politikere i stedet for embedsmænd. Bestyrelsesformand Lars Weiss lægger afstand til direktionens indblanding.
 

Champions League-sejr til FCK er 200 mio. kroner værd. FC København sikret sig adgang til den lukrative turnering Champions Leagues gruppespil. Selskabet ser nu et resultat før skat på 225-250 mio. kr. mod tidligere forventet 45-55 mio. kr. Omsætningen forventes nu at lande på 1,4 til 1,45 mia. kr. mod tidligere 1,2 til 1,25 mia. kr.
 

Kim Jong-un: Ubådsmissil var den største succes. Nordkoreas affyring af et ballistisk testmissil onsdag fra en ubåd var tilsyneladende en stor succes, mener landets ubestridte leder, Kim Jong-un. Det rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA torsdag. (KCNA)
 

Colombia og oprørsgruppe indgår historisk fredsaftale. Colombias regering og oprørsbevægelsen Farc er efter flere års forhandlinger blevet enige om en fredsaftale. Nyheden om parternes enighed fremgår af en fælles erklæring fra de cubanske og norske mæglere i forhandlingerne. (Reuters)
 

Politiet har anholdt mistænkt for bilbrande i København. Onsdag aften blev en 21-årig mand anholdt af Københavns Politi. Han er mistænkt for at stå bag en bølge af bilbrande i København den seneste tid. (Jyllands-Posten)
 

Ida Auken raser over direktionen på Amager Bakke: Det er uacceptabelt langt forbi det rimelige. Interview: Tidligere miljøminister Ida Auken mener, at embedsmænd har drevet et politisk spil og burde stilles til ansvar i sagen om Amager Bakke.


Lyngby Boldklubs økonomiske fundament skrider
. Fodboldklubben har haft overordentligt vanskeligt ved at tiltrække sponsorer, og dermed smuldrer de økonomiske planer.


Mælkeproducenternes formand: Folk er desperate for at komme ud af erhvervet
. Der er kø ved udgangen i dansk landbrug. Især de ældre mælkeproducenter er desperate for at slippe væk fra det kriseramte erhverv. Det får produktionen til at falde og priserne til stige.
 

Skotlands økonomi hænger markant dårligere sammen. De seneste tal viser, at Skotlands budgetunderskud er nu på næsten 15 mia. pund (130 mia. kr.). For en stor dels vedkommende skyldes det, at indtægterne fra olien i Nordsøen er dykket fra 1,8 mia. pund til 60 mio. pund i takt med, at olieprisen er faldet markant de seneste år. (The Guardian)


USA vil samarbejde med Tyrkiet om mistænkt kupbagmand
. Joe Biden har under et aktuelt besøg i Tyrkiet lovet, at USA vil samarbejde med Tyrkiet og evaluere de beviser, som Tyrkiet har fremlagt mod den hovedmistænkte bag det fejlslagne kupforsøg i juli, Fethullah Gülen. Tyrkiet har søgt om at få Gülen udleveret fra USA, hvor han lever i eksil, og retsforfølge ham i hjemlandet. (Wall Street Journal)
 

Statsrevisorer overvejer at trække minister i samråd. Skat er blevet ramt af den ene skandale efter den anden det seneste år. Det får Statsrevisorerne til at overveje at trække skatteministeren i et lukket samråd, hvor han skal forklare sig. (Berlingske)


Bedre sommervejr og finsk fremgang hjælper Royal Unibrew
. Det første halvår af 2016 har været godt for bryggeriet Royal Unibrew. Pænt sommervejr i Europa og øget salg i Finland har hjulpet på finanserne. Det hjalp til at sende resultatet i halvåret op til 3,2 mia. kr., mere end 200 mio. kr. over samme periode sidste år.


Militante angreb amerikansk universitet i Kabul
. Mindst 12 personer er dræbt og flere er blevet såret, efter militante personer har angrebet det amerikanske universitet i Afghanistans hovedstad, Kabul. Det bekræfter chefen for Kabuls hospitaler, Mohammad Saleem Rasouly. (ABC News)


Tidligere topchef erklærer sig skyldig i bedrageri - 10 år efter sin forbrydelse
. Jacob Alexander snød sig til store bonusser hos Comverse ved at tildele sig selv aktieoptioner med tilbagevirkende kraft. For 10 år siden flygtede han til Namibia for at undgå en dom. (Reuters)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.