Erhverv

Dansk firma sælger internetovervågning til oliediktatur

Nordjysk firma har fået lov at sælge avanceret overvågningsudstyr til styret i De Forende Arabiske Emirater.

Artiklens øverste billede
Systemet, solgt fra Danmark, kan bruges til at forfølge politiske modstandere af styret i De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Kamran Jebreili/AP

Et firma fra Nørresundby har fået lov at forsyne regimet i De Forenede Arabiske Emirater med højteknologisk overvågningsudstyr. Det selv om styret er berygtet for at forfølge, fængsle og torturere sine kritikere.

Det skriver Information. Avisen har fået indsigt i dokumenter fra Erhvervsstyrelsen.

Og der er grund til at tro, at systemet vil blive brugt til at forfølge politiske modstandere.

Det vurderer Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og ekspert i golfstaterne.

- Emiraterne er på overfladen meget åbne og vestligtsindede, men lige under flødeskumsoverfladen ligger der en benhård national sikkerhedspolitik. Det mindste pip imod emirerne bliver sanktioneret, siger hun til Information.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her skal bruges mod folk, der bliver set som en trussel mod regimets magt. Det kan både være Det Muslimske Broderskab og prodemokratiske menneskeretsaktivister.

Erhvervsstyrelsen gav i juli firmaet BAE Systems Applied Intelligence A/S en eksporttilladelse til at sælge et "IP-overvågnings- og dataanalysesystem til brug for national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser".

Modtageren er indenrigsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater.

Desuden fremgår det af Informations aktindsigt, at virksomheden allerede inden årsskiftet i 2014 havde leveret et sådant system til regimet.

Den nye tilladelse blev søgt med henblik på "udvidelse, service, support, test og vedligeholdelse", fremgår det af aktindsigten.

Ifølge Information er systemerne af den type, som firmaet har solgt til Emiraterne, blandt andet udviklet til at kortlægge en enkeltpersons eller en gruppe af menneskers sociale netværk.

Amnesty Internationals danske pressechef, Ole Hoff-Lund, er forundret over, at Udenrigsministeriet ikke har haft nogle anmærkninger i sagen.

- Der er ikke den mindste antydning af, at man skal være opmærksom på, at der foregår dokumenterbare krænkelser gennem internetovervågning i Emiraterne, siger han til Ritzau.

Og eksport af den type teknologi kan ikke længere opfattes som en uskyldig form for handel, mener pressechefen.

- Det er at sammenligne med våbeneksport, siger Ole Hoff-Lund.

- Det er noget hardcore isenkram, som bruges meget aktivt af undertrykkende regimer over det meste af jorden til at forfølge kritikere.

I en mail til Information skriver en talsperson for BAE Systems, at firmaet af princip ikke kommenterer sager om kontrakter med specifikke lande eller kunder. Talsmanden tilføjer, at firmaet overholder lovgivningen i »alle relevante lande« samt BAE Systems’ egne principper for »ansvarlig handel«.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.