Lufthansa på vej med wi-fi i stabil luksusklasse
For første gang i Europa installerer Lufthansa en type wi-fi i flyene, som allerede er i luften i USA.
Lufthansa vil lancere en ny stærk wi-fi-løsning i begyndelsen af 2017. Løsningen bliveret system, hvor wi-fi både bliver understøttet af satellitter samt mobilmaster på jorden, hvilket skal sikre, at de forretningsrejsende kan være online med en stabil og hurtigt opkobling.
Deutsche Lufthansas løsninger bliver leveret af Deutsche Telecom samt britiske Inmarsat. Deutsche Telecom stiller sine master på jorden til rådighed, imens Inmarsat tager sig af opkoblingen til satellitterne.
De eksisterende løsninger er afhængige af enten satellitter eller master på jorden. Dermed bliver samarbejdet mellem Deutsche Telecoms og Inmarsat unikt i europæisk sammenhæng. I USA kan de flyrejsende allerede nyde godt af stabile internetforbindelser.
Brian Pemberton fra satellit-netværksselskabet Iridium Communications ved, at folk i branchen spørger sig selv om luftfartselskaberne kan tjene penge på servicen. Deutsche Telekom og Inmarsat er ikke i tvivl, idet de mener, at luftfartsselskaberne kan øge kundeloyaliteten med deres løsning.
Det amerikanske selskab Viasat leverer allerede wi-fi-løsninger til amerikanske luftfartsselskaber, herunder JetBlue Airways. Viasat planlægger ifølge Bloomberg News, at lancere deres nye løsning i Europa i 2017. Viasat mener, at deres løsning bliver hurtigere end de europæiske kombattanters.
Britiske Inmarsat hæfter sig ved, at økonomien også er et vigtig parameter for luftfartsselskaberne.
Der er ifølge Inmarsats koncernenchef Pearce udsigt til, at wi-fi-markedet til luftfartsselskaber bliver hurtigt voksende, og at det frem til 2020 kan omsætte for 4-5 mia. dollar årligt.
Deutsche Telekom og Inmarsat har hjulpet udviklingen på vej, idet de har givet Deutsche Lufthansa 250 mio. dollar i støtte til installation af udstyr i flyene.
Det store lavprisluftfartsselskab Easyjet beretter, at det har talt med wifi-udbydere og yderligere vil Easyjet snart være parat med en løsning til sine kunder.
Aktiefokus