EU-direktiv kan spolere den økonomiske redningsplan for Amager Bakke
Nye EU-regler kan forhindre Amager Bakke i at importere de affaldsmængder, som skal til for at redde anlæggets økonomi.
Et EU-direktiv risikerer at sætte en kæp i hjulet på den økonomiske redningsplan for Danmarks dyreste affaldsforbrændingsanlæg, Amager Bakke. Direktivet, som netop er indarbejdet i den danske udbudslov, sætter nemlig en skarp grænse for, hvor meget udenlandsk affald de fem ejerkommuner må fyre af i det nye store anlæg og samtidig bevare sit monopol på at modtage det lokale affald.
Dermed er et nyt økonomisk drama under optræk i det politiske opgør om det kritiserede og 4 mia. kr. dyre prestigebyggeri.
Ifølge redningsplanen, som var til endelig godkendelse i de to sidste ejerkommuner tirsdag aften, skal import af affald redde økonomien i Amager Bakke. Med udgangspunkt i de nyeste nedjusterede affaldsmængder, kan der blive nødvendigt at importere op imod 114.000 tons affald.
Men det kan ikke lade sig gøre ifølge EU-direktivet, der siger, at monopolet på at modtage det lokale affald kun kan bevares så længe økonomien fra importeret affald tegner sig for mindre end 20 pct. af selskabets omsætning.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener, at det kan blive et alvorligt problem for prestigeanlæggets økonomi.
»Det understreger, hvor stor usikkerheden er i den redningsplan, som man arbejder med. Hvis økonomien ikke hænger sammen, kan det kun få den konsekvens, at man enten må hæve affaldsgebyret eller sænke ambitionsniveauet i forhold til at genbruge affaldet,« siger han.
Som Finans har afdækket ignorerede politikerne bag Amager Bakke konsulentrapporter, som var kritiske over for økonomien i det storstilede projekt. Et truende milliardunderskud har nu tvunget politikerne til at finde nye løsninger, herunder at importere affald, hvilket man ellers fra start var imod.
Ifølge den fortrolige aftale, som Finans er i besiddelse af, opererer kommunerne med muligheden for at fusionere selskabet bag Amager Bakke, ARC, med et af de andre store forsyningsselskaber i hovedstadsområdet Hofor eller CTR. Fidusen med en fusion er, at økonomien bliver større, og dermed kommer omsætningen fra importeret affald til at udgøre en mindre andel.
Borgmestrene i de fem ejerkommuner vil ikke udtale sig konkret om aftalen, inden den er endelig vedtaget. Men borgmester i Taarnby Kommune Henrik Zimino (S) lukker dog alligevel lidt op for posen.
»Man kunne jo ende med at finde en fusionspartner, der kunne løse det problem,« siger Henrik Zimino, der tror på, at også andre løsningsmodeller vil kunne dukke op.
»På den lange bane kunne det være, at alle betingelserne blev ændret herunder en liberalsiering af markedet, hvor vi ville stå stærkt med det mest moderne og effektive anlæg,« siger borgmester Henrik Zimino.
Ifølge Finans’s oplysninger er der blandt en af de centrale politiske aktører modstand imod at fusionere Hofor med ARC. En fusion mellem ARC og varmetransmissionsselskabet CTR vil kræve en godkendelse fra såvel Gentofte som Gladsaxe Kommuner. Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra hverken Gentoftes borgmester Hans Toft (K) eller Gladsaxe-borgmester Karin Søjberg Holst (S).