Erhverv

Spar-købmand kaprer topchef hos Coop

En ny kædedirektør får den bundne opgave hurigt at sætte ny fart i tre købmandskæder under Dagrofa-koncernen.

Artiklens øverste billede
Niels Karstensen, der bl.a. er tidligere kædedirektør i Fakta, skal nu sætte ny fart i Spar-kæden. Arkivfoto: Stine Bidstrup.

Svingdøren snurrer i de danske dagligvarekæder.

For en uge siden lancerede Coop en stor ny plan for ledelsen af flere kæder. Og her af fremgik det, at Coop havde hyret Allan Kristoffersen fra købmandskoncernen Dagrofa til en post som ny formatdirektør for Kvickly-kæden.

Nu går trafikken den anden vej. På posten som chef for Spar-kæden afløses Allan Kristoffersen i Dagrofa nemlig af Niels Karstensen, der kommer direkte fra Coop Danmark. Her har han bl.a. tidligere være kædedirektør for både SuperBrugsen og discountkæden Fakta. Senest har han været del af koncernens HR-ledelse.

I Dagrofa, der bl.a. driver den nye Meny-kæde med 116 supermarkeder, får Niels Karstensen ansvaret for 350 butikker under Spar, Min Købmand samt Let-køb. Og opgaven er klart defineret hos Karstensens chef i Dagrofa, Jørgen Nielsen:

»Ud over den fortsatte ekspansion med Meny har vi tidligere i år relanceret hele konceptet omkrig Spar-kæden. Den proces skal Niels Karstensen nu føre videre. Desuden kommer i næste ombæring også nye tiltag for kæderne MinKøbmand og Let-Køb, som han skal stå i spidsen for,« siger Jørgen Nielsen.

Netop de mindre købmandsdrevne kæder under Dagrofa har gennem en årrække været under hårdt pres fra bl.a. discountsektoren, der nu har en samlet markedsandel på over 40 pct. Desuden har liberalisering af lukkeloven over de seneste år flyttet masser af handel ud af de mindre, lokale købmandsbutiukker til storaktører, der holder åbnet syv dage om ugen.

Den nye kædedirektør Niels Karstensen var i 2013-15 chef for Coops discountkæde Fakta og stod i spidsen for lancering af et nyt koncept med bl.a. moderne butiksindretning. Netop Fakta har gennem en periode været en stor økonomisk udfordring for Coop med underskud på driften.

Niels Karstensen kom til Fakta fra en post som kædedirektør i Dagli'Brugsen. Han har arbejdet hele karrieren i detailhandlen og blev som ung butiksuddannet i Fona, hvor han allerede som 22-årig blev udnævnt til filialbestyrer.

Derfra skiftede han til Dansk Supermarked, hvor han bl.a. var varehuschef og salgschef i Føtex, inden han fik ansvaret for den nye koncept Føtex Food. Inden han i 2009 kom til Coop som salgsdirektør i Kvickly, var Niels Karstensen gennem et års tid direktør for Tøjeksperten.

I december 2015 valgte Coop at sætte Stine Glavind ind som ny chef for Fakta, og Niels Karstensen blev i stedet HR-direktør. Han går nu fra Coop til konkurrenten Dagrofa.   

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.