Erhverv

Ryanair tvunget til prisfald på flybilletter

Lønsomheden er under pres i flere flyselskaber. Priserne falder mere end ventet, og det vil fortsætte resten af året.

Artiklens øverste billede
Ryanair har sænket priserne mere end ventet. Arkivfoto.

Der er lagt op til et hedt efterår i luftfarten, hvor flyselskaberne skal kæmpe for lønsomheden. Flere af de store aktører varsler prisfald på flybilletter, og det betyder, at de rejsende vil få endnu flere tilbud af vælge imellem.

Ryanair har allerede været nødt til at sænke priserne mere end ventet i løbet af sommeren, og der er yderligere prisfald på vej.

Det irske lavprisselskab forventer, at de gennemsnitlige billetpriser i sommerperioden vil falde med 8-9 pct., mens Ryanair oprindeligt ventede et fald på 6-8 pct.

I vinterhalvåret venter Europas største discountoperatør, at priserne vil være 10-12 pct. lavere end i samme periode sidste år.

Prispresset er så hårdt, at koncernchef Michael O'Leary advarede om en mulig nedjustering af resultatforventningerne.

»Vi er forsigtige med vores forventninger. Hvis priserne i vinter falder mere end 10-12 pct., må vi genoverveje vores resultatmål,« siger Michael O'Leary til Bloomberg.

Vi er forsigtige med vores forventninger. Hvis priserne i vinter falder mere end 10-12 pct., må vi genoverveje vores resultatmål,

Michael O'Leary, koncernchef i Ryanair.

For nylig nedjusterede Lufthansa forventningerne. Den tyske luftfartskoncern meddelte, at priserne var under pres og valgte derfor at skære en smule ned på kapaciteten. Også Air France KLM har advaret om, at indtjeningen er under pres på grund af overkapacitet.

Det er kombination af lave oliepriser, overkapacitet og svagt vigende rejselyst, som er årsag til de aktuelle prissænkninger.

Flybrændstof er blevet billigere, og det slår igennem på billetpriserne. Samtidig har luftfartselskaberne åbnet mange nye ruter og taget ekstra fly i brug i forventning om god passagervækst.

Men frygt for terror har taget toppen af rejselysten til flere destinationer, og samtidig har briternes nej til fortsat medlemskab af EU skabt usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling. Ikke mindst i Storbritannien, hvor Ryanair venter et fald i passagertallet på omkring 10 pct.

»Markedsvilkårene for flyselskaberne er forværret i de seneste måneder. Terrorfrygt og økonomisk usikkerhed er de væsentligste årsager til den svage udvikling,« konstaterer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Markedsvilkårene for flyselskaberne er forværret i de seneste måneder. Terrorfrygt og økonomisk usikkerhed er de væsentligste årsager til den svage udvikling.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

SAS kommer med kvartalsregnskab torsdag, men selskabet er mindre ramt end nogle af konkurrenterne, fordi angsten for terror kun i begrænset grad påvirker det skandinaviske marked.

»Presset på billetpriserne i Europa og på de oversøiske ruter får SAS dog svært ved at flyve udenom,« siger Jacob Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.