• Opdateret 06/09/2016 kl. 11:16
Erhverv

Karteldømt murerfirma får nedsat sin straf i landsretten

Østre Landsret har skåret 100.000 kr. af den bødestraf, som Hansen & Graversen Murermestre blev dømt til at betale i Retten i Hillerød i den såkaldte byggekartelsag.

Artiklens øverste billede
En entreprise på Frederiksberg Slot var omdrejningspunktet for retssagen mod Hansen & Graversen Murermestre. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Det karteldømte firma Hansen & Graversen Murermestre har fået skåret en fjerdedel af sin bødestraf væk ved at anke byrettens dom til Østre Landsret. Virksomheden skal betale 300.000 kr. i bøde, har Østre Landsret netop slået fast i en dom.

Retten i Hillerød var ellers kommet frem til en bøde på 400.000 kr., som også var den bødestraf som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kendt som bagmandspolitiet havde krævet.

En e-mail sendt fra den konkurrerende virksomhed Karl A. Hansen Entreprise, hvori der stod: "Hermed Jeres Pris", var et af bagmandspolitiets beviser i sagen mod Hansen & Graversen Murermestre, som blev dømt for et enkelt forhold. E-mailen blev fundet under en ransagning hos konkurrenten, som allerede har betalt en bøde i byggekartelsagen.

E-mailen, som indeholdt et tilbudsforslag, blev sendt forud for, at Hansen & Graversen Murermestre skulle afgive et tilbud på en entreprise på Frederiksberg Slot. Det kom frem under retssagen, at hensigten var, at Hansen & Graversen Murermestre skulle "låne en pris", fordi virksomheden ikke selv var i stand til at afgive et bud.

Det er ikke kun Hansen & Graversen Murermestre, der har fået nedsat sin bøde. Selskabets direktør, Palle Andersen, skal nu betale en bøde for sit ansvar som direktør på 15.000 kr. i stedet for 25.000 kr.

Selv om Østre Landsret satte byrettens bøde ned, er specialanklager i SØIK, Niels Kjærsgaard tilfreds med landsretsdommen:

»At man ud fra en konkret vurdering finder grundlag for at sænke bøden handler om de konkrete bødeudmålingsprincipper. Vi påstod 400.000 kr., og bøden skal ligge et sted omkring det niveau. Om det så endte med 500.000 kr. eller 300.000 kr., så er vi inden for skiven, og vi er tilfredse.«

Niels Kjærsgaard hæfter sig ved, at dommen følger den linje, der er lagt i de øvrige byggekartelsager.

»Det, der er afgørende for os, er, at retten siger, at der er tale om en alvorlig overtrædelse, og at både virksomheden, og direktøren er blevet dømt. Ifølge dommen har han handlet groft uagtsomt, selv om han ikke har underskrevet tilbuddet.«

Under retssagen fortalte Palle Andersen, at han havde givet medarbejderne en mundtlig instruks om, at det ikke var i orden at udveksle oplysninger om priser med konkurrenter, men det overbeviste altså ikke landsretsdommerne om, at han skulle slippe for en bøde.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Palle Andersen eller hans advokat Jan Aarup fra WTC Advokaterne til dommen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.