• Opdateret 06/09/2016 kl. 09:50
Erhverv

TV 2-chef skal stå i spidsen for Jyllands-Posten - chefredaktør stopper

Jacob Nybroe afløser ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen, der mandag meddelte sin afgang. Samtidig stopper chefredaktør Pierre Collignon.

Artiklens øverste billede
Jacob Nybroe forlader TV2 og skal fremover stå i spidsen for Jyllands-Posten. Foto: Casper Dalhoff.

JP/Politikens Hus har udnævnt Jacob Nybroe til ny ansvarshavende chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det sker, efter at Jørn Mikkelsen mandag meddelte, at han forlader posten efter otte år.

Jacob Nybroe er 51 år gammel og kommer fra en stilling som nyheds- og souschef på TV2 Nyhederne. Senest har han stået i spidsen for lanceringen af TV2 Business.

»Med Jacob Nybroe får Jyllands-Posten en chefredaktør, der evner at forene journalistisk nysgerrighed og videbegær med en folkelig og usnobbet formidling, som taler op til borgerne, uanset hvor de bor, og hvem de er,« siger adm. direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i en pressemeddelelse.

Ifølge Jacob Nybroe bliver det en både stor og ærefuld opgave at skulle stå i spidsen for Jyllands-Posten.

»Jyllands-Posten har i 145 år kæmpet for journalistikken og slidt for ytringsfriheden. Jyllands-Posten er for og om hele Danmark, men også om verden omkring os, både digitalt og på papir,« siger Jacob Nybroe.

Den nu tidligere TV2-chef understreger, at han vil værne om Jyllands-Postens fundament som »fordomsfri og liberal med tyngdepunkt i Jylland.«

»Den kvalitetsposition er der grund til både at slås for og udvikle, så vores brugere i endnu højere grad kan bruge vores indhold i deres liv. Det håber jeg at kunne bidrage til,« siger Jacob Nybroe, der tiltræder sin nye stilling tirsdag.

Samtidig med udnævnelsen af ny ansvarshavende chefredaktør har en af Jyllands-Postens chefredaktører, Pierre Collignon, valgt at stoppe.

»Med valget af ansvarshavende chefredaktør ønsker Jyllands-Postens ejere at sætte en ny retning, og derfor giver det mening at lade Jacob Nybroe starte uden mig om bord,« siger Pierre Collignon.

Pierre Collignon blev ansat på Jyllands-Posten i 1997 og har i sin tid på avisen været korrespondent i Berlin, Moskva og Bruxelles, ligesom han har været Indblik-redaktør, indlandsredaktør og nyhedschef.

På TV 2 Nyhederne overtager Jacob Kwon posten som nyheds- og souschef. Han er i dag er chefredaktør for TV 2 Nyhederne. Den stilling beholder han sammen med sin nye cheftitel.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.