Erhverv

Her er de 15 vigtigste nyheder onsdag morgen

Artiklens øverste billede
28 millioner børn er på flugt, viser ny rapport fra Unicef. Pr-foto: Unicef

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.


Krig og vold tvinger 28 millioner børn i verden på flugt
. Tallet omfatter blandt andre 10 millioner flygtningebørn og 17 millioner internt fordrevne børn, viser en ny rapport fra FN's børneorganisation, Unicef. (Unicef)
 

Mens den offentlige sektor skal spare: Direktørlaget vokser, når statens styrelser rykker ud. I fem af de styrelser, der bliver påvirket af regeringens plan om at udflytte arbejdspladser til provinsen, har ny organisering fået direktionslaget til at vokse. En ineffektiv organisationsstruktur, der går direkte imod de konstante sparekrav, som ellers rammer den offentlige sektor, påpeger eksperter.
 

Op mod 2.700 grise brændt inde i staldbygning. Op mod 2.700 grise er natten til onsdag brændt inde i en staldbygning ved Rødekro i Sønderjylland, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Årsagen er endnu ukendt.
 

Politikere til udflyttede statsinstitutioner: Stop vokseværket i cheflaget. Venstre, Socialdemokraterne og Radikale i fælles front mod voksende direktørlag. Dansk Folkeparti sætter til gengæld spørgsmålstegn ved, om effektivisering nu også er en god ting og lover langt mere udflytning i fremtiden.
 

Trump presser sig foran Clinton i ny måling. Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, overhaler i en ny meningsmåling sin demokratiske rival, Hillary Clinton. Kvinder, farvede og unge foretrækker Clinton, mens mænd og hvide vælgere hælder mere til Trump, viser måling. (CNN)


Faldende fødevarepriser presser landbruget og økonomien. USA er inde i den længste periode med faldende fødevarepriser i over 50 år. Prisen på mælk og æg er raslet ned. Forbrugerne sparer penge, men landbruget lider, og i sidste ende lægger det pres på økonomien.


Mange danskere ændrede ferie efter terror
. Hver femte rejsende har ifølge en ny undersøgelse ændret ferieplan efter terror i Bruxelles, Paris og Tyrkiet.


Præsident med rendestenssprog: »Ludersøn«-angreb frygtes at få »ødelæggende konsekvenser«
. Filippinernes præsident siger, at det ikke var personligt ment, at han kaldte præsident Obama en »ludersøn«.


Ny forskning giver overraskende svar på, hvorfor kvinder ikke får lønstigning
. Forskere har gjort to opsigtsvækkende fund om forskellen på mænd og kvinders lønstigninger. Den ene er, at begge køn spørger lige ofte om lønstigning. Den anden kan ikke rigtig forklares.


Skat køber oplysninger om danskere fra Panama Papers
. Anonym kilde har ifølge DR fået lov at sælge skatteoplysninger om 500-600 danskere fra Panama Papers til Skat. Ekspert vurderer, at Skats køb af Panama-papirerne formentlig er lovligt. (DR Nyheder)


EU's ombudsmand efterlyser etisk tjek af Barrosos job
. EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, vil stille krav om, at EU-Kommissionen skal sikre, at Jose Manuel Barrosos arbejde som rådgiver for Goldman Sachs overholder etiske standarder. (The Irish Times)


Nye tyske ejere lukker Baressos 48 kaffebarer
. Danmarks største kaffekæde, Baresso, bliver lukket af dens tyske ejere. De 48 kaffebarer skal i stedet omlægges til den svenske kaffekæde Espresso House, der også ejes af det tyske investeringsselskab Jab Holding. (Berlingske)
 

Wozniacki slår småskadet lette og er i US Open-semifinale. Tennisspilleren Caroline Wozniacki imponerer og er klar til semifinalen i grand slam-turneringen US Open efter en sejr på 6-0, 6-2 over letten Anastasija Sevastova. Se alle detaljer om kampen her. (IBM SlamTracker)


Canadisk opkøb skaber ny energi-infrastrukturgigant
. Den canadiske energikoncern Enbridge oplyser, at man er i færd med at opkøbe amerikanske Spectra Energy Corp. i en handel til 28 mia. dollars. Manøvren vil gøre selskabet til Nordamerikas største indenfor energiinfrastruktur og er den største handel, siden olie og gaspriserne begyndte at falde kraftigt i midten af 2014. (Reuters)


Spanier trækker sig en uge før fra Uefa-præsidentvalg
. Spanieren Angel Maria Villar Llona har tirsdag aften trukket sit kandidatur til præsidentvalget i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Det siger han til Det Spanske Fodboldforbunds (RFEF) hjemmeside. Villar er præsident i RFEF og har været det siden 1988, og det job ønsker han at fortsætte i. (Ritzau)


 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.