Hollywoods sommerblockbusters "går bust" og taber 7 mia. kr.
Data fra netsiden "The Numbers" fortæller en dyster historie om indtjeningen fra sommerens topfilm: De har sammenlagt tabt cirka 1 mia. dollar.
Det skriver The Guardian.
- Folk går ikke lige så meget i biografen som de gjorde engang, og den eneste måde at komme ud af problemet på er ved at have færre produktionsstudioer - og det kommer ikke til at ske, siger Doug Creutz fra Cowen & Co., til Bloomberg.
Værst er det gået for Paramount, som har floppet helt med filmen "Ben-Hur", der har et estimeret tab på 120 mio. dollar, og yderligere samlet har tabt 140 mio. dollar på Star Trek Beyond og Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of The Shadows.
Ritzau Finans