Erhverv

Ikea har travlt med at åbne ny type varehuse

Den svenske møbelkæmpe udruller mindre butiksformat. Herhjemme er der en ny service på vej.

Artiklens øverste billede
Herhjemme har Ikea ingen planer om at teste et mindre butiksformat. Men de eksisterende varehuse, bl.a. her i Aarhus, får snart en ny service.

Verdens største møbelforhandler, svenske Ikea, er kommet tættere på sine kunder.

Over det seneste år har Ikea åbnet 19 mindre forretninger som et alternativ til de enorme møbelvarehuse, der ellers kendetegner kæden.

Den nye type forretninger, der ikke er kommet til Danmark, er en del af Ikeas strategi om at øge salget og blive lettere tilgængelig for kunderne.

Forretningerne er et såkaldt order and collect-koncept, hvor kunderne kan bestille varerne hjemme fra sofaen og afhente varerne i forretningen.

»Det er et internationalt fænomen, der vokser hos en lang række store detailkæder verden over,« siger Dorte Wimmer, ekspert i detail- og forbrugertrends ved Retail Institute Scandinavia.

Modsat de traditionelle Ikea-varehuse er det et begrænset udvalg af produkter, som kan tages med hjem samme dag fra de nye order and collect-butikker. Dermed sparer Ikea en del plads. De nye Ikea-butikker er ofte placeret inde i byerne, og det er smart, mener Dorte Wimmer.

»Det betyder, at Ikea pludselig når ud til en helt ny målgruppe. Det gælder især dem, der har langt til den nærmeste Ikea, som typisk ligger uden for de store byer,« siger hun.

Ifølge Ikeas koncernchef, Per Agnefjäll, er den nye type varehuse en del af »Ikeas samlede forvandling.« Det siger han i et interview med Wall Street Journal.

Det klassiske butiksformat er stadig »hjertet« i Ikea, men møbelkæden skal i højere grad udnytte fordelene ved at kombinere nethandel med den fysiske detailhandel, lyder det.

Herhjemme har Ikea ikke aktuelle planer om at åbne lignende forretninger. Kæden satser dog fortsat på at åbne et nyt megavarehus i København i slutningen af 2019.

Til gengæld er Ikea på vej med en ny click and collect-service, oplyser møbelkæden til Finans. Det vil gøre det muligt for kunder at forudbestille deres varer hjemmefra og efterfølgende hente dem i et Ikeas fem varehuse.

»Den nye service bliver introduceret i løbet af efteråret. Ikea i Odense bliver det første varehus, der tilbyder "klik og hent". Når vi har samlet erfaringer, arbejder vi videre med at implementere det i de andre danske Ikea-varehuse,« siger kommunikationschef Tine Lindhardt.

Ikea har 340 butikker i 28 lande og omsætter årligt for over 250 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.