Erhverv

Shell sælger raffinaderi til østjysk rigmand for halv milliard

For en halv mia. kr. har Shell solgt sine danske raffinaderiaktiviteter til selskab ejet af østjysk erhvervsmand.

Artiklens øverste billede
Det 70 hektar store olieraffinaderi i Fredericia producerer mere end en tredjedel af alle de brændstofprodukter, der bruges i Danmark. PR-foto.

Oliegiganten Shell er efter længere tid lykkedes med at sælge sit raffinaderi i Fredericia.

Shell har underskrevet en aftale med det nystiftede selskab Dansk Olieselskab ApS, der er ejet af den randrusianske erhvervsmand Tommy Frank. Den nye ejer betaler over en halv mia. kr. for at overtage selskabet A/S Dansk Shell, der inkluderer raffinaderiet i Fredericia, terminaler og tilhørende aktiviteter.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

»Vi har netop fejret raffinaderiets 50 års jubilæum med vores naboer i Fredericia og er glade for med denne aftale at have sikret et stærkt fundament for raffinaderiets fortsatte drift,« siger kommunikationsdirektør Jesper Brieghel fra Shell.

Salget af Shells raffinaderi er en del af det samlede frasalg af Shells aktiviteter i Danmark. Tidligere på året blev Shells danske tankstationer solgt til benzingiganten Couche-Tard. Derfra blev nogle af dem solgt videre til DCC Holding A/S.

Den danske afdeling af Shell blev i sin tid sat til salg, fordi afdelingen i en længere årrække har kørt med underskud. Desuden er der ikke nok udsigt til at udvikle forretningen på det danske marked, lyder forklaringen.

Det 70 hektar store olieraffinaderi i Fredericia producerer mere end en tredjedel af alle de brændstofprodukter, der bruges i Danmark. Raffinaderiet var den sidste store bid af Shells danske afdeling, som manglede at blive solgt.

»Ikke desto mindre forbliver Shells muslingeskal og brændstofprodukter på de danske veje. Mere end 200 tankstationer over hele Danmark drives fortsat som Shell-stationer, blot under nyt ejerskab,« siger Jesper Brieghel.

Dansk Olieselskab ApS, som nu overtager Fredericia-raffinaderiet, er ejet af Bahia Capital ApS under ledelse af Tommy Frank. Han er kendt for at have tjent en formue på vindmøller og har også beskæftiget sig med ejendomsinvestering, værdipapirer og møbler.

Adm. direktør for Dansk Olieselskab ApS er Lars Clausen, der er tidligere øverste chef for Shell i Danmark.

»Vores køb af A/S Dansk Shell afslutter en lang periode med usikkerhed for ansatte og andre interessenter, der begyndte, da Shell offentliggjorde sine intentioner om at afhænde sine aktiviteter i Danmark,« siger han.

Opkøbet af A/S Dansk Shell er støttet af en række finansielle investorer, lyder det. Samtlige af de 240 medarbejdere i raffinaderi-selskabet forbliver ansat ved ejerskiftet. Den endelige overtagelse forventes at ske i 2017, når myndighederne har sagt god for den.

Shells ejerandel på 36,8 pct. af Dansk Undergrunds Consortium, der er den største producent af olie og gas i den danske del af Nordsøen, er ikke berørt af frasalget.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.