Erhverv

Her er de 15 vigtigste nyheder mandag morgen

Artiklens øverste billede
Natten til mandag løb den danske instruktør Susanne Bier med en Emmy for bedste instruktør. Foto: Phil McCarten/Invision for the Television Academy/AP

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Foreløbige resultater: Putins parti får hver anden stemme. Præsident Vladimir Putins regeringsparti, Forenet Rusland, bliver som ventet klart det største parti ved det russiske parlamentsvalg søndag. Det viser foreløbige resultater og en valgstedsmåling. Med en fjerdedel af stemmerne talt op har Forenet Rusland foreløbig fået 51 pct. af stemmerne, oplyser den russiske valgkommission. (CNN)
 

Boost til højreparti kan koste Merkels CDU magten i Berlin. Det indvandringskritiske AfD får godt 14 pct. af stemmerne ved delstatsvalget i Berlin søndag. Den tyske forbundskansler Angela Merkels konservative parti, CDU, går markant tilbage. (Reuters)
 

Medie: Fem anholdt efter bombeeksplosion i New York. Fem personer er blevet anholdt i New York og sættes i forbindelse med bombeeksplosion lørdag aften på Manhattan, skriver ABC News tidligt mandag morgen og citerer unavngivne kilder. (ABC News)
 

Susanne Bier skriver danmarkshistorie med Emmy-statuette. Succesinstruktøren Susanne Bier har natten til mandag dansk tid skrevet danmarkshistorie efter at have vundet en Emmy-statuette for bedste instruktør for miniserien "Natportieren". Hun er således den første danske instruktør, der har vundet både en Oscar og en Emmy. (ABC News)
 

Køb, køb, køb: Danske aktieanalytikere langt mere positive end udenlandske. Troen på de danske selskaber er langt større blandt hjemlige analytikere end udenlandske. Tætte relationer til selskaberne kan være med til at gøre bankernes anbefalinger positive, vurderer børsmæglerforeningen.


Professor tvivler på uafhængigheden i bankernes aktieanalyser
. Danske aktieanalytikere leverer langt flere positive anbefalinger af danske selskaber end de udenlandske analytikere. Men bankerne afviser, at de lader sig styre af deres tætte forbindelse til selskaberne.


Bankbøderne fortsætter, men hvor ender pengene?
Analyse: Otte år efter finanskrisen får bankerne stadig rekordbøder for diverse forseelser og vildledning. Seneste storbank var Deutsche Bank.


Samsung sælger aktier for 6 mia. kr.
Samsung har solgt ud af sine aktieposter i fire selskaber, og det har sendt 6 mia. kr. ned i teknologigigantens pengekasse. Samsung annoncerede, at de frigjorte penge skal investeres i kerneforretningen. The Wall Street Journal kæder dog aktiesalget sammen med den milliardregning, som Samsung kan imødese på at tilbagekalde telefoner, fordi der er problemer med batterier, som går i brand. (Reuters)


Olielande vil stabilisere prisen.
Hvis der er enighed at spore på et uformelt møde i Algeriet med OPEC-medlemmer fra den 26. til 28. september, kan det komme på tale med et ekstraordinært møde for at diskutere tiltag, der kan stabilisere olieprisen. (Reuters).

De paralympiske lege i Rio de Janeiro er slut
.  Natten til mandag dansk tid er den olympiske flamme blevet slukket ved en afslutningsceremoni på fodboldstadionet Maracanã. Stafetten er nu sendt videre til Tokyo, der om fire år er vært for OL og para-OL.
 

Vanvittig weekend i dansk politik: Her er dit overblik. Denne weekend har budt på en væld af nye udviklinger og perspektiver i dansk politik. Dansk Folkeparti presser Lars Løkke Rasmussen yderligere, og De Radikale vil holde snor i Mette Frederiksen. Få overblikket her. (JP)


Advarselslampe blinker for kinesiske banker
. Der blev sat en kedelig rekord i Kina i årets første kvartal, hvor et nøgletal for dårlige lån i bankerne nåede op i et rekordniveau. Det viser data fra Bank for International Settlements i Basel i Schweiz. Ifølge nogle analytikere bliver det nødvendigt at rekapitalisere de kinesiske banker de kommende år, fordi mængden af dårlige lån kan være højere end de officielle tal indikerer. (Bloomberg)


Erhvervstilliden stiger i Kina.
Erhvervstilliden steg i Kina i årets tredje kvartal - og det er andet kvartal i træk med en stigning. Både produktion og retailsalg steg mere end ventet i august, og det faldt på et tørt sted, efter at verdens næststørste økonomi har mistet momentum i løbet af året. IMF forventer en BNP-vækst på 6,6 pct. i Kina i år. (BBC)


Første fald i udlån siden finanskrisen.
Den globale låneefterspørgsel forblev på et lavt niveau i årets første kvartal, og for første gang siden finanskrisen faldt bankudlånet i dollars til kunder uden for USA. Det oplyste The Bank for International Settlements søndag. Mens udviklingen i den globale kredit er svag, har nogle lande haft en usædvanlig høj kreditvækst. Det gælder bl.a. Canada og flere asiatiske lande, og det kan være et tegn på finansiel overophedning. (Reuters)


VW suspenderer udviklingschef.
I løbet af denne uge bliver Audi's udviklingschef suspenderet for sin rolle i skandalen om 11 mio. dieselbiler med snydesoftware, der gjorde det muligt at manipulere i officielle miljøtest. (Reuters)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.