Erhverv

Medie: Svindelmistænkt i milliardsag købte sig ind i dansk musikbranche

Sanjay Shah, der er hovedmistænkt i sagen om milliardsvindel i Skat, investerede penge i Nordens største koncertarrangør.

Artiklens øverste billede
Sanjay Shah er hovedmistænkt i sagen om svindel med udbytteskat for mindst 9 mia. kr. Foto: PR, GregAllenphoto.com

Den hovedmistænkte i sagen om svindel med 12,3 milliarder kroner i sagen om dansk udbytterefusion har investeret penge i musikbranchen i Danmark og Storbritannien. Det skriver DR Nyheder.

Mens svindlen var i fuld gang købte Sanjay Shah, den hovedmistænkte i sagen, sidste sommer blandt andet en aktiepost i danske ICO Concerts, en af Nordens største koncertarrangører, der blandt andet arrangerer koncerter med navne som Justin Bieber, Jennifer Lopez og Lennart Cohen.

- Vi fik en henvendelse fra et investeringsselskab i London, som var meget interesseret i at investere i musikbranchen. Investeringsselskabet var repræsenteret af en engelsk advokat og et af de helt store danske, anerkendte advokatfirmaer, og deres approach var meget professionel. Der blev enighed om vilkår for overdragelsen af en mindre ejerandel i et af vores selskaber (Max Holding II ApS), skriver ICO Concerts danske direktør, Pernille Møller Pedersen, i en mail til DR Nyheder.

Og ICO Concerts er ikke det eneste selskab indenfor den europæiske musikbranche, som de sidste par år har modtaget investeringer fra et selskab kontrolleret af Sanjay Shah, viser DR Nyheders gennemgang af dokumenter i det britiske selskabsregister.

Ifølge dokumenterne har det Shah-kontrollerede selskab, et selskab ved navn Arche Cayman Limited på Caymanøerne i Caribien, også blandt andet investeret i to britiske firmaer med aktiviteter indenfor digital musikteknologi.

Det er selskaberne Audiosplitter og Tune IT Digital. Det sidste har i dag drejet nøglen om. Herudover har Shah også investeret i den tyske bank Varengold Bank i Hamborg.

Det fremgår ikke, hvor meget Sanjay Shah har investeret i de forskellige selskaber, men Henning Bang Fuglesang Sørensen, lektor i jura på Syddansk, finder investeringerne overraskende:

- Hvis han har hevet penge ud af den danske statskasse, så må man sige, at det er friskt, at han har genivesteret dem i netop den danske musikindustri, siger han.

Da svindelsagen rullede sidste efterår, lod ICO Concerts handlen med Shahs selskab, Arche Cayman Limited, gå tilbage:

- Da vi i medierne sidste år efterfølgende kunne læse om Sanjay Shah, kunne vi i nogle af artiklerne læse, at investorselskabet muligvis havde været kontrolleret af en person, som var mistænkt for milliardsvindel, og på den baggrund fik vi handlen annulleret, skriver Pernille Møller Pedersen.

- Vi er selvfølgelig kede af at skulle udtale os i denne sammenhæng, idet vi ikke har været involveret i noget som helst relateret til sagen. Jeg vil understrege, at jeg aldrig har mødt eller for den sags skyld kommunikeret med Sanjay eller Usha Shah (Sanjay Shahs kone, red.), skriver hun videre.

Sanjay Shah bekræfter den danske investering via sin medierådgiver, Jack Irvine.

- ICO Concerts er en koncertarrangør, som Sanjay investerede i 2015... Alle Sanjays handler og investeringer er oplyst til myndighederne. Han har intet at skjule og har intet gjort forkert, skriver han i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

Hvis det kan dokumenteres, at penge fra svindelsagen blandet andet er placeret i aktieposter i selskaber i den europæiske musikindustri, er det ikke nødvendigvis nemt for at få pengene tilbage.

Det skyldes, at pengene er investeret via et holdingselskab på Caymanøerne.

- Vi skal til at vise, hvordan pengene har bevæget sig mellem datterselskaber og holdingselskaber, og det er rigtig svært, siger Henning Bang Fuglesang Sørensen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.