Erhverv

Her er de 13 vigtigste nyheder torsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Bliver det her til morgen, at Mærsk splitter selskabet? I så fald vil det være kulminationen på en lang periode, hvor Mærsk slet ikke har været til at kende. Under alle omstændigheder så nærmer sig dagen, hvor A.P. Møller-Mærsk præsenterer en strategiopdatering og mulig opsplitning af virksomheden. Men vejen hertil har været præget af uvished og spekulationer - meget ukarakteristisk for Mærsk.
 

Metrofirma snød ansatte - 10 mio. kr endte i 3F's egen kasse. Halvandet år efter, at 3F vandt 22 mio. kr. til underbetalte arbejdere i danmarkshistoriens største sag, står det klart, at kun 12 mio. kr. er blevet sendt videre til de metromedarbejdere, der i første omgang blev snydt for løn. Resten beholder 3F. »Vi har udbetalt alle de penge, vi kan,« lyder det fra fagforeningen.
 

Den amerikanske centralbank holdt renten i ro, men... Der var ingen overraskelser fra den amerikanske centralbank, der onsdag aften fastholdt renten på 0,5 pct. Men centralbankchef Janet Yellen understregede, at en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint lurer lige om hjørnet - formentlig senere i år.
 

Bahamas-læk indeholder også danskere. Et nyt kæmpelæk af 175.000 firmaers oplysninger har afsløret et skattely i Bahamas. Og der optræder en lang række danske navne i lækket, der er blevet offentliggjort af ICIJ, som er et internationalt netværk af undersøgende journalister. (DR)
 

Astronomiske lån truer Kinas banker. Knap 190.000 mia. kr. Så mange penge er der nu i udestående lån i den kinesiske økonomi. Det svarer til lige så meget som lånene hos de kommercielle banker i USA og Japan - verdens største og tredjestørste økonomi - lagt sammen.
 

Flyv til USA for en plovmand. To nye og langtrækkende flytyper vil ændre årtiers indgroede rejsemønstre og give direkte flyruter mellem helt nye byer i Europa og USA. Det vil betyde flere rejsemål og billigere billetter. Norwegian fører an og vil flyve til det østlige Nordamerika fra 500 kr. for en enkeltbillet.
 

Overvejelser om opkøb har bidt sig fast i Grundfos-toppen. Først bragte topchef Mads Nipper muligheden i spil. Nu følger bestyrelsesformand i Grundfos-koncernen, Jens Moberg, trop: »Vi skal være klar til opkøb - også større opkøb«.
 

Mand skudt under demonstration mod politidrab i Charlotte. Én person er blevet skudt under voldsomme demonstrationer mod politivold i byen Charlotte i den amerikanske delstat North Carolina. (AFP)
 

Danmark spreder svinesygdom til hele verden. Fødevarestyrelsens seneste undersøgelse fra 2014 afslørede, at svine-MRSA havde bredt sig til 63-70 pct. af de danske svinestalde. I dag formoder eksperter, at tallet er langt højere.
 

Slut med at skadelige arter sejles ind fra udlandet. Efter mere end 12 års tilløb sættes der næste år endelig en stopper for, at indvandrede arter som dræbergopler, knivmuslinger og sortmundet kutling sejler til Danmark som blinde passagerer i fragtskibes ballastvand.
 

USA sælger igen fly til Iran. Den amerikanske regering har løsnet handelsknuden til Iran og givet grønt lys til, at store flyproducenter som Boeing igen må sælge fly til Teheran. (Reuters)
 

Japan raser over Nordkorea. Den japanske premierminister Shinzo Abe ser med stor alvor på Nordkoreas gentagne missil- og atomtests, som han mener kalder på et "alvorligt svar". (Reuters)
 

Rente-ro gav USA-aktier luft under vingerne. De amerikanske aktieindeks tog godt imod centralbankdirektør Janet Yellens beslutning om at holde den amerikanske rente i ro. Efter at have holdt sig i ro hen over dagen blev det til en lille slutspurt på Wall Street.
 

 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.