Erhverv

Her er de 16 vigtigste nyheder fra Finans fredag morgen

Artiklens øverste billede
En af demonstranterne i Charlotte, USA, får hjælp efter tæt kontakt med en af politiets sprays. Foto: Gerry Broome/AP

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

 

Der var store forventninger til et nyt middel mod Alzheimers, som havde udsigt til at blive en kæmpeforretning for Lundbeck. Nu skuffer udviklingen, som omtalt før, i den afgørende fase. Analytikerne forventer derfor smæk til Lundbeck-aktien fredag morgen.
 

Personlige oplysninger knyttet til mindst 500 millioner brugerkonti er blevet stjålet ved hackerangreb mod Yahoo. Internetselskabet bekræfter, at hackere har brudt ind i dets systemer og har taget store mængder data. (Reuters)
 

Medie: Regeringens nye system vurderer stadig ejendomme forkert. Ifølge Børsens oplysninger, har Skatteministeriet onsdag oplyst på et lukket møde med en række vurderingseksperter, at vurderingerne på huse kun bliver marginalt mere præcise end tidligere anbefalinger.
 

Voldsomme raceuroligheder og undtagelsestilstand præger den amerikanske storby Charlotte i North Carolina, USA. Det sker oven på drabet af den 43-årige afro-amerikaner, Keith Lamont Scott, der blev skudt af politiet. Politiet afviser at offentliggøre en video af episoden, da man ikke mener, den beviser noget. Til gengæld bliver politiofficeren, ifølge BBC, nu anklaget for manddrab. (ABC News, BBC og dr.dk)
 

Urolighederne i Charlotte bliver også et tema i den amerikanske præsident-valgkamp, hvor republikanernes kandidat, Donald Trump, mener, at man bør sætte en national sikkerhedsdagsorden i højsædet for at sikre fred, ro og orden i de amerikanske storbyer. (NBC News)
 

Danske virksomheders stigende interesse i medarbejdernes sundhed de seneste år i form af fællesmotion, sund kost og sundhedsrådgivning lider et knæk pga. uklare og firkantede regler for, hvornår en sundhedsydelse til medarbejderne er skattepligtig.
 

Containerrederiet Maersk Line skal være den dominerende faktor i det nye A.P. Møller-Mærsk - og det skal ske med en meget aggressiv strategi om at kapre markedsandele for enhver pris i den ellers slemt pressede containerindustri.
 

Regeringen udskyder millardstor redningskrans til landbruget - igen. Det bliver nemlig først senere på efteråret, at regeringen er klar til at præsentere investeringsfonden Dansk Landbrugskapital, der skal skyde to mia. kr. ind i landbruget. Dermed er lanceringen udskudt for anden gang
 

Nykredit skruer nu op for medlemsdemokratiet i realkreditselskabet, som har været under hård beskydning med anklager om at forhindre kunder i at få medindflydelse. Det sker med en række helt konkrete tiltag.
 

Mængden af fysiske breve falder drastisk, og der er ingen udsigt til, at bunden er nået. Derfor er det langt fra sikkert, at Post Danmark har været igennem den sidste fyringsrunde - til trods for at koncernen meddelte torsdag, at man skiller sig af med 770 medarbejdere.
 

Nye penge fra IMF giver den ukrainske økonomi kunstigt åndedræt, og væksten er så småt på vej tilbage i det østeuropæiske land. Men det kan tage år at genvinde investorernes tillid.
 

WTO har afgjort, at EU ikke skar ned på støtten til flyproducenten Airbus som krævet. Derfor varsler den amerikanske rival Boeing et erstatningssøgsmål på 65 mia. kr.
 

Krisemøde om syrisk våbenhvile er endt uden resultat. Et krisemøde om situationen i Syrien torsdag i New York har ikke ført til, at våbenhvilen i landet er blevet genoprettet. Det oplyser blandt andet den amerikanske udenrigsminister, John Kerry. (Reuters)
 

Det kan godt være, at udlejninngssitet Airbnb skaber negative overskrifter og panderynker mange steder i bl.a. hotelbranchen. Men andre steder er tiltroen til selskabet stor. Det gælder bl.a. hos Google, der sammen med en række andre investorer har spyttet astronomiske 550 millioner dollars i firmaet. (Business Insider)
 

Og nu vi er ved investeringer, så vil kampen mod alle slags sygdomme får et ordentligt boost, efter at Facebook-stifter Mark Zuckerberg sammen med sin kone Priscilla Chan har besluttet at bruge 3 milliarder dollars eller hvad der svarer til 20 mia. kr. over de næste 10 år på at bekæmpe og forebygge sygdomme. (Business)
 

Det ser skidt ud for den franske præsident, Francois Hollande, hvis han håber på genvalg i 2017. Meningsmålinger viser nemlig, at han ikke engang vil overleve første valgrunde. (Bloomberg)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.