Erhverv

Byggeboom tager til i styrke - projekter for 75 milliarder i pipelinen

De store entreprenørvirksomheder får travlt det kommende år, for mængden af større byggeprojekter vokser, viser nye tal. Bygherrerne råber derfor på flere nye udenlandske aktører.

Artiklens øverste billede
Züblin er en af de større, udenlandske entreprenører, der har været på det danske marked i en række år. Andre er kommet til siden, heriblandt Bam Danmark og Max Bögl. Foto: Lars Krabbe

Den samlede ordrebog hos entreprenørerne bliver tykkere det kommende år. Der er planlagt store byggeprojekter for 74,8 mia. kr., viser nye tal fra byggepipeline.dk, som Bygherreforeningen og Byggefakta står bag.

Mængden af store byggeprojekter målt i kroner og ører er vokset med 13 pct. i forhold til for tre måneder siden, da byggepipelinen for projekter over 50 mio. kr. sidst blev gjort op.

Flere udenlandske entreprenører  har allerede øjnet muligheden for at få en bid af det voksende marked. Tyske Max Bögl og hollandske Royal Bam Group er eksempler. Senest er også den engelske milliardkoncern ISG ved at etablere sig i Danmark, men koncernen ønsker endnu ikke at kommentere det danske indtog over for Finans.

Organisationen Copenhagen Capacity, som bl.a. hjælper udenlandske virksomheder og investorer med at komme ind på markedet i hovedstadsregionen, beretter om øget fokus fra udlandet.

»Vi har oplevet en klart stigende interesse fra de udenlandske entreprenører inden for det seneste års tid, fordi der er mange store projekter, der går i luften i Danmark. Jeg tror, at vi i løbet af det næste år vil se flere større spillere fra udlandet etablere sig i Danmark, f.eks. fra lande som Tyskland, England, Frankrig og Spanien,« siger Kim Fønss-Lundberg, investor development manager i Copenhagen Capacity.

Kim Fønss-Lundberg fortæller, at de virksomheder, som organisationen er i dialog med, er et mix af store entreprenørvirksomheder og mindre virksomheder med specialiserede fagområder.

Der mangler flere entreprenørvirksomheder til de store opgaver, siger Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, der repræsenterer både private og offentlige bygherrer:

»Jeg hører pletvist, at bygherrer fortæller, at de mangler nok bydende på udbud. Stigende priser begynder at pible frem forskellige steder, men det er ikke en generel tendens endnu. Derfor har vi i høj grad brug for de udenlandske virksomheder.«

Henrik Bang er dog bekymret for, om nye spillere på markedet kan få fodfæste. Måden, bygherrerne udbyder på, kan nemlig være en udfordring:

»Hvis man vil give nye udenlandske aktører den bedste mulighed for at komme godt i gang, skal man som bygherre tage den dialogbaserede tilgang, f.eks. udbud med forhandling, hvor der er en mulighed for at gå i dybden med de løsninger, projekterne skal have.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.