»Selvom de ser mærkelige ud, klipper de faktisk fedt«

I fire små kælderlokaler for foden af en rød, fem-etagers murstensbygning på Bjelkes Allé på Nørrebro i København ligger en lille frisørsalon, som sælger ”seje drengeting fra ’77 til ’95.” Det er legetøj fra en tid, før alt blev digitalt og fik et lille ”i” foran sig. Den slags fylder. Og brigaden af små Batmænd, Pokémon- og Turtlesfigurer, som gør krav på store dele af butikkens ca. 70 kvm., kan da også godt skygge for det faktum, at det er Bobby Ågrens fireårige frisøruddannelse, der betaler huslejen.

Men for Bobby har legetøjet altid været en hobby. Den 33-årige frisør har samlet på gamle computerspil og legetøj, så længe han kan huske. Derfor føltes det også som den mest naturlige ting at tilsætte butikkens primære indtægtskilde.

Siden han, sammen med sin tidligere kompagnon Ruben, åbnede biksen for snart otte år siden, er markedsføringsværdien af de gamle Han Solo-figurer og Sega-spil bare steget. 80’er-æstetikken præger både hjemmesiden og visitkortet, som er et print af en Game Boy – eller Game Bobby, som der står.

Frisørsalon skrotter ugebladene for Nintendo

Efter at have slugt sin frokost - et stykke pizza – tager han plads på en frisørskammel i et af baglokalerne. Vi har 20 minutter. Så skal han hente børn. Han retter tophuen og pagehåret på plads og snakker lidt om friheden ved at være selvstændig og om salonens markedsføringsstrategi, der på mange måder virker lige så retro, som det legetøj han sælger.

»Man kan selvfølgelig gøre meget med de sociale medier. Men den bedste reklame for mig har været, når folk har været her og fortalt det videre til deres venner; at selvom de måske ser mærkelige ud, så klipper de faktisk fedt,« siger han.

London, Berlin og Randers

De ligger i Berlin, London, København, Randers og på Møn: Frisører, som af forskellige årsager forsøger at skille sig ud fra mængden ved at sælge sko, antikviteter, retro-legetøj og andre produkter, der umiddelbart virker som fremmede elementer i en frisørsalon. Og selvom Bobby mener, at det indgroet i tiden, at man som forretningsdrivende ”skal gøre mere for at skille sig ud,” vil man nødigt hos Dansk Frisør og Kosmetik Forbund (DOFK) kalde det for en stigende tendens.

»Lige nu er det i hvert fald ikke,« siger oldermand og sektionsleder i DOFK, Denis Rasmussen.

Men løfter man blikket fra frisørfaget og kigger ud over livsstil- og modebranchens samlede detailhandel, træder den eklektiske tendens, hvor man sammenstykker forskellige filosofiske, videnskabelige eller kunstneriske elementer til en ny helhed, til gengæld tydeligt frem. Brancheorganisationen Dansk Detail har i hvert fald bemærket en støt stigning i antallet af konceptuelle gadekryds.

Direktør Jens Birkeholm tilskriver det oplevelsesøkonomiens voksende betydning for forbrugerne.

»Vi har set en bevægelse i forbruget væk fra fysiske produkter over mod oplevelser. Fra skobutikken til kaffebaren. Men når der er sådan et drev fra forbrugernes side, siger man okay, hvis jeg skal have solgt nogle af mine fysiske produkter, er jeg måske nødt til at låne noget af det, dem der sælger oplevelser, tilbyder, og så tilføre min butik det. På den måde giver man kunderne ekstra anledning til at komme.«

Jagten på det unikke udtryk har samtidig den tiltænkte funktion, at det skal løsne op for forbruget, der stadig er hæmmet af finanskrisens efterdønninger, mener han.

Priserne hos Ruben & Bobby er også temmelig unikke: 350 kr. for mænd, 450 for kvinder. Men sætter man en ny highscore på Nintendoen foran spejlet, får man 20 pct. i rabat. På den måde smelter legetøj og klipning, hobby og håndværk sammen til én og samme oplevelse for kunden.

»Det stiller også store krav til butiksindehaverens evner og talent for at sammensætte ting, som understøtter hinanden. Lykkes det, er det også noget, som kunden føler sig som en del af. Man spejler sig lidt i den oplevelse, butikken tilbyder, fordi der kan være noget kapital i at være på forkant,« siger Jens Birkeholm

Hår + kunst = heavy metal

Seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at en frisørmesters gennemsnitsløn ligger på 181,70 kr. i timen. Bobby har ingen anelse, om han ligger under eller over gennemsnittet. Det spiller heller ikke den store rolle. Han kunne selvfølgelig melde sig ind i frisørforbundet og finde ud af det, men han kan ikke rigtig se, hvad han skal bruge dem til. Dybest set handler det jo bare om »at have det fedt,« når man går på arbejde.

Det tilbagelænede arbejdsmiljø spiller også en rolle i salonen Vaerk på Ravnsborggade længere inde på Nørrebro. Men med 550 kr. for en herreklip og 650 for kvinder, er priserne her på grænsen af indre by kravlet et niveau op. Og så ved de to ejere, Mette Albertsen og Pernille Lusty Pedersen, udmærket, hvor de ligger i lønsvinget. Ikke mindst takket være den hjælp, de som medlemmer af fagforbundet DOFK har modtaget, til de økonomiske aspekter, der knytter sig til driften af selv en kreativ forretning.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Mette og jeg er rigtig gode til at være kreative og mindre gode til at det med de store tal,« siger Pernille Lusty Pedersen. Hendes fingre stryger gennem lokkerne på en mandlig stamgæst, som serviceres med en New York Lager fra Nørrebro Bryghus, i glas.

Hun tilføjer, at man på frisørskolen har kurser i erhvervsøkonomi. Derfor er det heller ikke dag-til-dag-bogføringen, der volder problemer.

»Det er mere, når man kommer til momsafregninger og årsregnskaber,« siger hun.

Den metalliske lyd fra saksens bevægelser skærer gennem det rummelige lokale, oplyst af moderne, industrielle loftslamper og avantgardistisk kunst. En stærk kontrast til vintermørket udenfor, hvor en mosaik af druknede cigaretskodder ligger og vugger i en vandpyt foran indgangen.

Og mens vejret her i december godt kan virke lidt heavy, er der - bortset fra kunsten - ikke meget metal over Vaerk og de cremede remixes af 90’er-pophits, der flyder ud af højttalerne inde i salonen. Men ligesom hos Ruben & Bobby er Vaerks helt store trækplaster netop suppedasen af forskellige udtryk.

Malerierne, som trækker tråde til både realisme og surrealisme, er billedkunstneren Carl Lübecks værk. Samlet bærer de titlen ”The phases of Rammstein”, inspireret af det tyske metalband Rammstein, som tog deres navn efter en flytragedie i 1988, da tre jagerfly bragede sammen under en opvisning på US Ramstein Air Base i Vesttyskland. Alle tre piloter døde. Det samme gjorde 67 tilskuere.

Man er selvfølgelig ikke tvunget til at fordybe sig i netop den historie, mens hårfarven tørrer, »men jeg tror, det er vigtigt, at vi har en historie at fortælle til vores kunder,« siger Mette Albertsen.

For Mette og Pernille har malerierne flere funktioner. Udover at tilbyde kunderne et rum for refleksion og fordybelse og samtidig agere som blikfang på deres hjemmeside og Instagram-profil, er de en vigtig inspirationskilde for de to frisører. De udskifter værkerne hver tredje måned. Tidligere har de suget næring fra kunstnere som Jimmy Birdy, Marie Lyhne Damgaard og Kristian von Hornsleth.

I salonen skal kunsten helst være energisk og ekspressiv.

»Det behøver ikke nødvendigvis være noget, vi vil have hængende derhjemme, men det skal være noget, der rører noget i os,« fortsætter hun.

Selvom udtrykket ligger milevidt fra det hos Ruben & Bobby, er konceptet mere eller mindre det samme. Ifølge Jens Birkeholm fra Dansk Detail minder bevægelsen om kaffebarernes indtog på landets biblioteker.

»Det er en tendens, man ser, for at få kunderne til at blive længere i butikken,« siger han.

Bliver man hængende for længe i Vaerk, er der til gengæld en sandsynlighed for, at man ender med at stå med en øl i hånden og vrikke med hofterne til dansable toner. Alt kan rulles væk, skubbes op, trykkes sammen, transformeres, til et dansegulv. Flere gange har salonen lagt lokaler til musikarrangementer. Det er en del af forretningsgrundlaget og et centralt led i at udvide kundekredsen.

»De arrangementer gør, at mange af vores kunder tager en kollega eller en veninde med, som så bliver klippet her gangen efter, fordi de allerede har mødt os,« siger Mette Albertsen.

Faget smutter fra forbundet

Når DOFK ikke kan få øje på tendensen, kan det ifølge Bobby Ågren hænge sammen med, at de er lidt gammeldags. Denis Rasmussen erkender, at forbundet har haft svært ved at følge med tiden. Tilslutningen til forbundet er efterhånden svundet så meget ind, at Vaerks organisatoriske engagement er blevet en undtagelse.

Faktisk er branchen så fragmenteret, at det i flere år har været umuligt at lave et fyldestgørende overslag på fagets samlede økonomi, fordi frisørmestrene ikke indrapporterer deres omsætning.

Og det står jo en frit for, om man ønsker at organisere sig eller ej, siger Denis Rasmussen.

»Men det er os, der betaler den fireårige uddannelse, som alle frisører får, så den dag, der ikke er mestre nok, der indbetaler, bryder det sammen, og så overtager staten vores uddannelse.«

Men hvis det er så vigtigt, burde I så ikke have været bedre til at gøre det attraktivt for de yngre frisører at melde sig ind under fanerne?

»100 pct. Det er også det, vi forsøger i øjeblikket. Vi er i gang med at se på, om ikke vi kan lave en hvervekampagne. Og så skal vi også være bedre til at styrke netværket internt i miljøet. Mange gange handler det også om dårlig information. Vi er for dårlige til at formidle vores budskaber,« siger Denis Rasmussen.

Faget som helhed mærker også en markant tilbagegang. Tal fra Frisør og Kosmetikerfagets Fællesudvalg afslører tæt på en halvering af indgåede uddannelsesaftaler fra 1156 i 2007 til 644 i 2015. Derudover er der et større elevfrafald, når eleverne først har indgået en praktikaftale.

Men den tiltrækningskraft både faget og forbundet mangler i øjeblikket, har frisører som Vaerk og Ruben & Bobby til gengæld masser af.

Ved en af flippermaskinerne hos Ruben & Bobby står en nyklippet stamkunde og retro-gamer. Mikkel Sjølin, en 31-årig app-udvikler og tidligere tredobbelt danmarksmester i pinball, forsøger at holde fortidens storform ved lige.

»Jeg kommer her, dels fordi Bobby er en hamrende dygtig frisør. Dels fordi der ikke er andre frisører i København, hvor man kan få lov til at sidde og spille Nintendo, mens man bliver klippet,« siger han.

Ubestemmelige 2D-lyde vælter ud af maskinen og æltes ind i duften af pizza, af genbrug og af Berlin - byen, der inspirerede Bobby til at åbne sin salon.

»Der er det mere normalt, at man sætter frisør-delen sammen med andre koncepter som en natklub eller skobutik,« indskyder Bobby.

Natklub er selvfølgelig fint nok. Men Mikkel Sjølin er ikke i tvivl om, at konceptet med pinball, Pokémon og pagehår holder. Og meget tyder på, at han ikke er alene.

Døren ud til gaden glider op og i med jævne mellemrum. En stille strøm af kunder kommer og går. Et par samlere med alvorlige miner lister lydløst frem og tilbage over det brune kokostæppe i håbet om at finde en sjælden tegneserie eller Han Solo-figur. Finder de ikke noget, er det helt ok, at de har brugt flere timer i biksen.

»Der er mange, som er glade for at komme her og møde deres barndom igen eller bruge det som en slags museum. Det er helt ok. Der er på ingen måde købetvang. Det er bare fedt, at folk kommer ned og har optur over det,« siger Bobby.