Erhverv

Rotter lukker supermarkeder i »usædvanlig« grad

Siden jul har har en håndfuld Coop-ejede supermarkeder måttet lukke ned som følge af rotter. Det er dyrt for os, forklarer Coop.

Artiklens øverste billede
Rotter plager lige nu dagligvaregiganten Coop.

Et skadedyr med fire ben og en hale er lige nu én af dagligvaregiganten Coops værste fjender.

For siden jul har fem Coop-ejede supermarkeder måttet lukke midlertidigt ned, fordi én eller flere rotter har plaget de pågældende supermarkeder.

Normalt oplever Coop i gennemsnit én til to "rotteangreb" i måneden, så de seneste mange butikslukninger er »usædvanligt«, forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

»Det er dyrt for os i både tabt omsætning og udgifter til at bekæmpe problemet i det enkelte supermarked. Sådan et rottetilfælde lukker hele supermarkedet ned i flere dage, og det er utilfredsstillende for både kunden og os,« siger han til Finans.

Men som Jens Juul Nielsen forklarer, er fødevaresikkerheden »naturligvis« første prioritet, og derfor går Coop gennem en helt bestemt procedure, når der er blevet set rotter i én af koncernens supermarkeder.

»Butikken lukkes ned og derefter kommer skadedyrsbekæmpere, som finder rotten og sikrer, at der ikke er flere på vej. Så bliver butikken rengjort, og når det er sket, kommer fødevarekontrollen forbi for at se, at alt er, som det skal være,« siger han.

Jens Juul Nielsen forklarer, at Coops supermarkeder gør alt, hvad de kan for at undgå rotter.

»Men det er blevet rigtig koldt siden jul, og det er nok årsagen til, at der lige nu er flere tilfælde end normalt,« siger han.

Der er blevet fundet rotter i Coop-supermarkeder i Hadsund, Juelsminde, Fredericia, Tørring og på Trøjborg i Aarhus siden jul.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Supermarked for at høre, om den også har haft problemer med rotter på det seneste. Dansk Supermarked har dog ikke besvaret Finans' henvendelser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.