ATP kæmper imod lønpres fra topchefer

ATP, landets største investor, mærker, at danske topchefer vil have endnu mere i løn. Men det skal de ikke have, mener ATP og en række andre pensionsselskaber.

Lønnings- og bonusposerne er faldet tungt ned over Nykredits adm. direktør, Michael Rasmussen, Genmabs adm. direktør, Jan van de Winkel, Lundbecks adm. direktør, Kåre Schultz og Nets adm. direktør, Bo Nilsson.  Fotocollage: Anders Vester Thykier

Danske topchefer kræver endnu mere i løn, end de mange millioner kroner de allerede nu får i løn og bonus og aktieprogrammer.

Det pres mærker ATP, som er den suverænt største pengetank i Danmark og dermed landets største investor.

»Generelt oplever vi et pres opad, fordi lønniveauet er så meget højere i f.eks. USA og i Schweiz. Det pres forsøger vi at kæmpe imod, for vi mener, niveauet i Danmark generelt betragtet er passende,« siger Claus Berner Møller, chef for danske aktier i ATP. Han vil dog ikke forholde sig til konkrete selskaber eller lønpakker.

I de seneste uger har der været flere eksempler på topchefer, der har fået en betragtelig stigning i løn eller bonus eller begge dele.

Senest kom det frem, at de tre topchefer i Danfoss i 2016 delte 115 mio. kr. Af dem var 74 mio. kr. bonus. Et andet eksempel var den mangeårige direktør for det landmandsejede grovvareselskab Danish Agro, Christian Juncker, der får 21 mio. kr. i et såkaldt gyldent håndtryk, når han går på pension til efteråret. Det svarer til mere end en årsløn.

De fede hyrer

I de seneste måneder har der været flere eksempler på lønposer af forskellig slags, som har vakt opmærksomhed og forargelse.

Nogle af dem er:

  • Nets: I alt 70 medarbejdere og ledere havde købt sig ind i et aktieprogram, der ved børsintroduktionsdatoen var 1,8 mia. kr. værd. Siden er aktien faldet markant. Topchef Bo Nilssons aktieportion var ved børsnoteringen mere end en halv milliard kroner værd.
  • Kåre Schultz: Da han forlod Novo Nordisk i 2015, fik han 73 mio. kr. i fratrædelse. Hans årsløn som topchef i Lundbeck i 2016 var 38 mio. kr.
  • Lars Rebien Sørensen: Den nyligt fratrådte Novo-topchef har fået en fratrædelsesbonus på små 66 mio. kr. Desuden har han ifølge årsregnskabet en aktiebeholdning, der er omkring 100 mio. kr. værd.
  • Jan van de Winkel: Genmab-topchefen fik i 2016 en årsløn på 23,5 mio. kr. Men derudover har han aktier og warrants for over 1 mia. kr.
  • Michael Rasmussen: Nykredit-topchefen har fået et års løn på 12 mio. kr. ekstra for at blive frem til 2019.
  • Danfoss: Selskabets top-trio med adm. direktør Niels B. Christiansen fik i 2016 115 mio. kr. i løn. Ud af det er 74 mio. kr. bonusser.
  • Christian Junker: Den mangeårige direktør i det landmandsejede grovvareselskab Danish Agro får 21 mio. kr. i gyldent håndtryk, når han til efteråret går på pension.

ATP er ikke alene om at synes, at de danske topchefer får en passende løn, og at niveauet ikke skal højere op - og slet ikke i nærheden af de meget høje niveauer, der ses i f.eks. USA. Det mener også fire andre af landets største pensionsselskaber -  Pensiondanmark, Sampension, PFA og PKA. For dem handler det om at finde en balance mellem at kunne tiltrække dygtige direktører - og samtidig ikke bidrage til milliongager, der kan forarge pensionsselskabernes medlemmer.

Men der er ikke noget mærkeligt eller odiøst i, at danske topchefer kræver endnu mere i løn. Det siger en af de mest erfarne bestyrelsesformænd, Jørgen Huno Rasmussen, der er tidligere topchef i FLSmidth og bestyrelsesformand i bl.a. Lundbeckfonden.

»Topchefer tilstræber vel som alle andre ansatte en positiv lønudvikling, og det har der været i Danmark i de senere år, hvor lønniveauet for selskabers topledelse har bevæget sig i retning af det øvrige europæiske og internationale marked, selv om det stadig er relativt beskedent i forhold til USA,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

BRANCHENYT
Læs også