Erhverv

Endomondo-stifter forlader sit livsværk for at blive iværksætter igen

Mette Lykke siger farvel til Endomondo og bliver direktør for en ny, hurtigtvoksende virksomhed, Too good to go.

Artiklens øverste billede
Mette Lykke grundlagde i 2007 Endomondo, sammen med to tidligere kolleger fra McKinsey. Siden forlod de selskabet, mens hun blev som direktør, da app-firmaet i 2015 blev overtaget af den amerikanske sportstøjsgigant Under Armour.

Hun skabte sammen med to McKinsey-kolleger motions-appen Endomondo, der især blev kendt, da amerikanske Under Armour i 2015 betalte 575 mio. kr. for firmaet.

Men efter ti år skal der ske noget nyt for Mette Lykke, som nu stopper som direktør for Endomondo og senior vice president i Under Armour. I stedet skal hun være direktør for selskabet Too good to go, som hun tilbage i november investerede i.

»Det har været en svær beslutning, for jeg elsker Endomondo, men nu er der gået ti år, og jeg savner start-up-livet og –miljøet. Jeg savner vækstfasen, hvor man går fra ikke at være nået så langt og til, at det rykker hurtigt på kort tid,« siger Mette Lykke, som de seneste fem måneder har været på barsel og dermed ikke har været en del af den daglige drift af Endomondo.

Too good to go blev grundlagt i slutningen af 2015 af fem venner, baseret på et koncept, hvor mad og måltider kunne sælges via en app, i stedet for at blive smidt ud. I dag har firmaet, som nu har godt 20 ansatte, formidlet salget af over én million måltider, og 3.000 butikker, restauranter, hoteller og lignende er med i ordningen.

»Jeg kom med som investor, og det var slet ikke meningen, at jeg skulle være mere end det. Men så spurgte stifterne, om jeg ville involvere mig i driften, og så slog jeg til. Det er et firma, med et enormt globalt potentiale, for man løser et universelt samfundsproblem,« siger Mette Lykke.

De fem stiftere, som er mellem 24 og 33 år gamle, har fået rullet deres koncept ud i syv lande nu, men med den slags virksomheder er vækst i et højt tempo vigtigt.

»Det er meget imponerende, hvor langt de er nået på halvandet år. Men de nåede til den erkendelse, at der var brug for nogen med mere erfaring. Der er ikke tid til, at man først skal lære undervejs. Og jeg har været med på den rejse før og har erfaring med skalering af en virksomhed,« siger Mette Lykke.

Too good to go søgte investorer i tv-programmet Løvens Hule, men sagde nej til det tilbud, de fik mens kameraerne rullede. I stedet fik de senere en aftale i stand med Birgit Aaby, en af 'løverne', og i den forbindelse kom Mette Lykke og it-rigmanden Preben Damgaard med som investorer også.

Direktør for Too good to go har indtil nu været Stian Olesen, en af stifterne. Den stol overtager Mette Lykke altså, når hendes barsel er slut den 1. juni.

Tre investorer og en direktør. Nu bliver den ene investor i stedet ny direktør. Fra venstre: Preben Damgaard, Stian Olesen, Mette Lykke og Birgit Aaby. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.