Erhverv

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans mandag morgen

Donald Trump undgår en budgetkrise i USA. Foto: Carolyn Kaster/AP

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Fridage kan koste ældre i efterløn. 32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.


Alm. Brand angriber storbankers lukrative milliardindtjening med fuldtonet gebyrstop
. Banker og investeringsforeninger høster over 10 mia. kr. om året i gebyrer fra private investorer. Nu sløjfer Alm. Brand det mest udskældte gebyr formidlingsprovision.
 

Truende budgetkrise i USA afværget. Demokrater og republikanere er blevet enige om et budget for resten af dette finansår. Dermed risikerer den offentlige sektor i USA ikke at blive ramt af midlertidige nedlukninger på grund af pengemangel. (Washington Post)


Lego buldrer frem på det russiske legetøjsmarked
. Rusland er blevet et af verdens 10 største legetøjsmarkeder. Legos salg vokser med 20-25 pct. og Billund-koncernen tager dermed markedsandele.


Eksperter: Markedet kan snart ikke vente længere på Trump
. Efter en tidlig eufori er markederne for alvor begyndt at blive utålmodige efter konkrete tiltag fra Trump. Planer om skattelettelser kan lette en ellers efterhånden anspændt stemning – men sporene skræmmer.


Amerikansk flyselskab under anklage
. Det amerikanske flyselskab Delta Airlines er kommet i skudlinjen efter offentliggørelsen af en video, der tilsyneladende viser en pilot, der slår på en passager. Flyselskabet siger, at piloten blot greb ind, fordi to passagerer var kommet i slagsmål. (Huffington Post)
 

Kinas produktion taber fart. Produktionen på de kinesiske fabrikker voksede mindre end forventet i april. Analytikere peger på, at de stigende priser på stål og jernmalm har bremset væksten, der var på det laveste niveau i seks måneder. (Reuters)
 

Netgigant vil åbne butikker. Zalando overvejer at åbne butikker i en række større europæiske byer, herunder London, Paris og Berlin. Den tyske modegigant på nettet vurderer, at Zalando har så mange fans i de store metropoler, at der vil være grundlag for at etablere fysiske forretninger. (Reuters)


Skattespion fra Schweiz arresteret.
En schweizisk mand er blevet arresteret i Frankfurt mistænkt for at spionere mod de tyske skatteefterforskere. De tyske skattemyndigheder har købt en cd med information om tyske velhavere med penge placeret i schweiziske banker. Det har medført spændinger mellem regeringerne i de to lande. (BBC)


Cementfirma støttede måske Islamisk Stat
. Et fransk firma kan have støttet terrorister fra Islamisk Stat. LafargeHolcom, som blev længe i Syrien, da mange selskaber trak sig ud, anklages for at betale penge til en tredjepart, som kan være lokale væbnede bander, hvoraf nogle beskrives som terrorister. (Economist)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også